Tag Archives: tophistorier

Ekstreme nationalister står stærkt i Aarhus

Højre-ekstreme grupper trives bedre i Aarhus end i resten af landet. Social- og integrationsministeren vil hindre unge i at vælte helt til højre.

Af Emil Sunesen

Ekstreme nationalister har hovedstad i Aarhus. Det konkluderer Chris Holmsted Larsen, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, i en rapport for Social- og Integrationsministeriet. Aarhus har større problemer med nationalister end andre storbyer i Danmark, slår rapporten fast.

Især unge fra arbejderklassen og den lavere middelklasse blander blod med de højreradikale ifølge rapporten. Nye medlemmer rekrutteres fra hooligan-grupper som White Pride i Aarhus eller andre højreorienterede grupper. Rapporten fortæller også, at de højreradikale er fascineret af vold og våben.

”Højreekstremister angriber politiske modstandere. Både vold mod personer og politisk hærværk,” uddyber Chris Holmsted Larsen, forfatter til rapporten, til P4 Østjylland.

Truslen er alvorlig

Mentorer, der især er gadearbejdere fra kommunen, skal hjælpe unge, der svinger for langt til højre. Social og integrationsministeriet har siden 2009 arbejdet på et projekt, der skal undersøge, hvordan unge kan bremses, inden de ender i anti-demokratiske organisationer.

”Det er bydende nødvendigt, at vi tager truslen fra ekstremisme alvorligt og indsamler konkret viden, som gør os i stand til at sætte tidligt ind,” skriver Social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Ministeriet er i denne uge vært for en international konference, der skal samle erfaringer om ekstreme unge. Karen Hækkerup kan med det danske projekt i hånden dele erfaringer om de unge, der er i fare for at blive radikaliseret. De bliver let frustrerede, er fascineret af sammenhold og spænding, og de har et dårligt forhold til familien.

Større målgruppe

”Grupperne er typisk stærkt racistisk,” fortæller Christian Holmsted Larsen til P4 Østjylland. Racismen har ændret sig siden 90’erne. Dengang var vreden rettet mod andre hudfarver. Nu hader højrefløjen fremmede religioner og kulturer. Det giver flere tilhængere, står der i rapporten.

De højre-ekstremistiske grupper er ikke en trussel for det danske demokrati. Endnu. Christian Holmsted Larsen vurdere overfor P4 Østjylland, at selvom de endnu ikke er farlige for demokratiet, så er de en udfordring, som politiet, PET og kommunerne skal tage alvorligt.

 

 

Fællesskab og frit fald i Aarhus Faldskærmsklub

Mange af landets bedste faldskærmsspringere kan ses til DFU Open, og hvis man tør, kan man prøve et tandemspring. Det skal dog bookes i forvejen på telefon 60620215. Foto: Gorm Branderup

 

I denne weekend har faldskærmsspringere fra hele landet sat hinanden stævne til DFU Open hos Århus Faldskærmsklub i Tirstrup. For dem er faldskærmsspring ikke bare noget, der skal prøves mindst en gang i livet, men en uundværlig del af en god sommerweekend. Og studerende kan også være med, selvom SU’en sætter visse grænser.

Tekst: Signe Sørensen

”En, to, tre, fire, fem, seks, syv… tretten, fjorten, femten! De er der alle sammen,” tæller Morten Lisberg Olsen højt. Morten er 26 år, og læser til Produktionsteknolog. Mens det meste af Aarhus’s ungdom er at finde i Uniparken, hvor den berygtede kapsejlads løb af stablen, sidder han og Paul Stoffers, som studerer Almen Erhvervsøkonomi, på den solvarme asfalt på en lille vej ved Tirstrup, en kilometer eller to fra Aarhus Lufthavn. Herfra tæller de faldskærme, efterhånden som de folder sig ud og fylder luften som farverige mælkebøttefrø.

Deres job er at holde styr på, hvor mange springere der er i flyet, og holde øje med dem, når de har slået deres faldskærm ud. På den måde bliver det opdaget, hvis en af springerne er i problemer: Hvis faldskærmen ikke folder sig ordentligt ud, eller nogle af dem støder sammen, eller en af dem ikke når hjem til landingspladsen. Denne torsdag har der der for eksempel været et reservetræk, hvilket vil sige at en springer udløser sin reserveskærm, fordi hovedskærmen ikke virker ordentligt. En enkelt elev nåede ikke tilbage til pladsen, og måtte hentes i bil et par kilometer fra landingspladsen.

Se fotoreportage fra DFU Open her

Faldskærmsspring kan finansieres – også af SU

”Jeg har egentlig altid villet det. Jeg troede bare altid det var rockerdyrt, men så galt er det jo ikke,” forklarer Paul om, hvorfor han for et par år siden besluttede at lære at hoppe i faldskærm. Både han og Morten er på SU, men klarer sig alligevel.

Der kan dog ikke være tvivl om, at faldskærmsspringning er en lidt pebret hobby. Århus Faldskærmsklub afholder elevkurser en gang om måneden i sommerhalvåret. Det koster 2200 kr at deltage i. Og hvis man gerne vil købe sit eget udstyr, løber det hurtigt op i titusindvis af kroner. Derudover skal man have minimum 40 spring, for at opnå C-certifikat, ”faldskærmskørekort”. Paul tog sit certifikat over en periode på to år, så udgifterne blev spredt ud.

”Med skærmleje, hvis du er elev, koster et spring hurtigt 160-70 kr. halvanden hundrede kr pr spring. Men altså, tager du i byen fredag, så er det jo tre øl,” som Paul siger. Morten tilføjer:

”Det er federe at tage herud og bruge weekenden, i stedet for at ligge med tømmermænd halvdelen af den, synes jeg.”

Der er da også del studerende i klubben. Mange af dem er såkaldte ”karusselelever”, som tager et enkelt spring eller to, for at kunne krydse det af deres ”to-do-before-I-die list”. Men for andre bliver det en fast hobby.

”Jeg bliver ved til jeg dør. Ikke til jeg dør af det her, men til jeg dør,” griner Paul.

”Vi laver en Meyer,” tilføjer Morten. Meyer er i 80’erne, ryger pibe, og springer i Århus Faldskærmsklub, ganske ugeneret af sin alder.

Frivilligt arbejde driver værket

Hele Store Bededagsferien kommer for både Paul og Morten til at foregå på springpladsen i Tirstrup. Dels med at springe, men især med at hjælpe til. De er ikke de eneste. En pæn del af Århus Faldskærmsklub har hjulpet med at stable begivenheden på benene, og hjælper nu med at gennemføre den. Faldskærmssporten er i høj grad drevet af frivillige hænder. Derfor går der rigtig meget tid med sporten. Senest har Århus Faldskærmsklubs medlemmer brugt flere måneder på at bygge en ny pakkehal, hvor springerne kan pakke deres skærme, i læ for vind og vejr.

Man kan altid blive bedre

At springe i faldskærm beskrives som ”fucking sjovt” af Paul, og ”vildt” af Morten. Det er måske svært at beskrive nærmere, men der kan sættes tal på: Morten springer lidt over middag sit første spring under DFU Open fra fire kilometers højde. Inden han udløser faldskærmen i ca. en kilometers højde, falder han frit i 67 sekunder, med en tophastighed på 232 km/t. For de fleste lyder det rigelig vildt i sig selv, og Paul og Morten er også indtil videre tilfredse med det.

”Men mere avler mere, som man siger. Man bliver ikke længere lige så begejstret hver gang, som man gjorde i starten. Derfor presser man sig selv til at blive bedre til de områder, man ikke er så god til,” siger Morten. Med tiden håber Paul for eksempel at BASE jumpe – dvs. hoppe i faldskærm fra et fast afsæt, fx en klippe, en høj mast, en bro, eller en bygning.

Der går dog årevis, inden Paul, og måske Morten, når dertil. Der er masser af ting at lære i faldskærmssporten, og springerne anses ikke for erfarne, før de har hoppet mange hundrede gange.    Det kræver 40 spring og flere beståede prøver at opnå et C-certifikat.

Med certifikatet i hånden må man springe uden instruktør overalt i verdenen. Hvis man vil, kan man herefter løbende tage prøver, som giver tilladelse til at flyve med kamera, med hovedet nedad (og dermed med meget højere fart end hvis man flyver på maven), med en passager på maven (tandem), og meget andet.

”Det sjove aspekt er jo også, at det er vanvittigt svært. Det er ikke svært at komme ned og lande, men det er svært at blive god til det. Skærmflyvning og sådan noget. Det trigger, at man kan blive bedre og bedre,” siger Morten.

Ventetid i godt selskab

Til et stævne som DFU Open, går der meget tid med at springe, endnu mere tid med at arbejde frivilligt for klubben hvis man er frivillig, men allermest tid går der med at hygge. Mellem turene op i flyveren diskuteres vejret, gode historier fra tidligere spring, privatlivet og verdenssituationen. Og når der ikke længere springes, findes guitarene og øllene frem, og lejrbålet tændes, mens man sammen venter på dagslyset og næste dags spring. Selskabet er uundværligt, når ventetiden skal fordrives.

”Man er jo også nogle gange herude i weekender, hvor vejret ikke bliver godt. Så finder man ud af, at der er nogle gode mennesker og en god stemning herude,” siger Morten.

Inden man overvejer at begynde at springe i faldskærm, skal man dog kende til en sidste udgift: Øl. Baren i klubhuset åbner for servering, når der lukkes for spring. Og i faldskærmssporten udløser næsten alt en omgang: Når man får sit C-certifikat (ved samme lejlighed rulles man også ind i sin skærm), hvis man lander for langt fra landingspladsen (grænsen kaldes en ”beerline”), hvis man er nødt til at udløse sin reserveskærm, og meget andet.

I denne weekend kan Morten se frem til at give en omgang, når han får sit spring nr. 100, en af de kommende dage.

 

Se TV2 Østjyllands indslag fra DFU Open torsdag d. 3. maj

Læs mere om Århus Faldskærmsklub her

Tilskuere er velkommen til DFU Open. Læs om DFU Open her

 

Aarhus Universitetshospital er i front med it-journaler

På Aarhus Universitetshospital har man, som det eneste hospital i regionen, indført fuldt elektroniske patientjournaler. Det letter arbejdsgange for personalet og giver patienterne et mere sikkert hospitalsforløb.

 Af Sophie Bang Jacobsen

Aarhus Universitetshospital er det eneste hospital i Region Midtjylland, som er fuldt overgået til et elektronisk journalsystem. I marts afskaffede man de sidste papirjournaler, og nu kan alle hospitalets ansatte se patientjournaler på tværs af hospitalets afdelinger. Det er både godt for ansatte og for patienter, mener Hanne Dyhr Hansen, projektleder for sundheds-it  på Aarhus Universitetshospital.

”Det elektroniske system skal være med til lette arbejdsgange for vores læger og sygeplejersker, og samtidig højne patientsikkerheden,” siger hun.

 En optimeret arbejdsdag

De elektroniske journaler gør, at de ansatte på Aarhus Universitetshospital nemmere kan kommunikere på tværs af afdelinger. Hvis en patient sendes fra skadestuen til røntgen, behøver journalen ikke komme med i fysisk form, og det letter hele processen. Samtidig er det elektroniske system væsentligt hurtigere end papirsystemet, da man hurtigt og nemt kan tilføje i den elektroniske patientjournal og dele patientviden med kollegaer på tværs af afdelinger.

”Selve journalgennemgangen er blevet meget nemmere at overskue, fordi det hele er samlet et sted nu.” siger Hanne Dyhr Hansen.

Læs overordnet om de elektroniske patientjournaler her.

Patienterne kan føle sig trygge

”Vi har valgt at sætte patientsikkerheden i fokus, og vi mener selv, at det elektroniske system er et godt skridt på vejen,” siger Hanne Dyhr Hansen.

Før i tiden har flere patienter oplevet, at dele af deres journaler forsvandt, når de blev transporteret fra den ene afdeling til den anden på de danske hospitaler. Med den elektroniske journal er man ude over det problem, og derfor er patientsikkerheden på Aarhus universitetshospital væsentligt højnet, sammenlignet med resten af hospitalerne i Region Midtjylland. På Aarhus Universitetshospital håber man, at de andre hospitaler i regionen følger trop, så man også kan kommunikere på tværs af regionens hospitaler.

Relateret artikel: Nyt it-forløb på medicinstudiet i Aarhus klæder de studerende bedre på.

Ældre arbejdsløse kommer før unge

Kommunerne vil glemme unge uden arbejde, hvis ikke reglerne om seniorjob ændres.

Af Emil Sunesen

Unge ledige vil blive glemt af kommunerne fra januar 2013. Det, frygter kommunernes landsforening, KL, bliver en konsekvens af ordningen med seniorjob. Kommunerne vil fokusere på ældre, der ellers snart ville få ret til et seniorjob.

”Der er en gevinst ved at få de ældre i arbejde, inden de skal have et seniorjob,” siger Nanna Kolze, chefkonsulent i KL. Hun opfordrer derfor regeringen til at ændre seniorjobordningen. Ellers bliver det svært at afhjælpe den høje ledighed blandt unge.

Glemmer de unge

Foto: Gorm Branderup. Trine Klyhn på 24 er uden uddannelse. Det er hendes første dag som ledig. Hun har tidligere arbejdet ufaglært med rengøring, som bartender og på cafe. "Det er træls, hvis jeg skulle vælges fra, men jeg kan godt se, at de ældre har et problem i forhold til job, men det er træls for mig."

Nanna Kolze frygter, at ældre med ret til et seniorjob kommer forrest i køen til nye jobs. Ellers har den ældre ret til et job på kommunen, og det kan tvinge kommunen til at fyre egne ansatte for at give plads til seniorjobbere. Derfor vil kommunen fokusere meget på ældre med ret til seniorjob, og risikoen er, at de glemmer de unge.

Det er et problem, hvis kommunerne glemmer de unge. Det mener fagforeningen HK Ungdom i Østjylland. Det nytter ikke, at unge uddanner sig til arbejdsløshed.

”Selvfølgelig skal vi tage os af de ældre, men der skal også være plads til de unge. Ellers risikerer vi at miste en generation, som det skete i 80’erne,” siger Karina Nicolaisen, næstformand i HK Østjylland.

Stigende problem

KL vurderer, at antallet af ældre med ret til seniorjob vil stige fra januar 2013. Aktuelt er der i alt cirka 250 med seniorjob.

”Antallet af seniorjobbere er lavt lige nu, men vi har en klar forventning om, at det kommer til at stige dramatisk,” siger Nanna Kolze, chefkonsulent i KL.

A-kassernes brancheorganisation, AK-samvirke, vurderede tidligere på ugen, at 200-250 ældre om måneden får ret til et seniorjob fra 2013. De forventer at nedjustere tallet senere på ugen, når de medregner, at efterlønsalderen bliver hævet.

Hvad er seniorjob? Få svar på a-kassernes brancheorganisations hjemmeside her.

 

Regeringen vil styrke indsatsen for arbejdsløse unge. Læs om indsatsen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her.