Tag Archives: nye historier

Skole inddeler elever i professionelle vennepar

Alt for mange elever dropper ud af erhvervsuddannelserne. Derfor tester Aarhus Tech en ordning, hvor elever skal ringe til syge kammerater.

Af Emil Sunesen

Aarhus Tech vil hjælpe ensomme elever. Alt for mange dropper ud, fordi de føler sig alene, og derfor afprøver skolen fra august en makkerordning. Klassens stille piger og usikre drenge er målet for makkerordningen, men alle elever i forsøgsklasserne får en makker. Skolen håber, at flere elever derved kommer godt i gang med deres uddannelse.

Makkerne skal støtte hinanden. Hvis den ene ikke møder i skole, skal den anden ringe og høre, om der er noget galt. Eleverne skal også holde øje med, hvordan deres makker har det, og om der er brug for støtte. Et slags organiseret venskab. Aarhus Tech er ikke bange for, at makkerne bliver uvenner.

”Selvfølgelig kan vi komme i den situation, at makkerne ikke bryder sig om hinanden, og så må vi gøre noget ved det,” siger Annette Theisen fra Aarhus Tech. Hun er vejleder på grundforløbet for Mad til mennesker, hvor 50 makkerpar prøver idéen af. Hun understreger, at eleverne i forvejen arbejder i grupper på tværs af personlighed og alder, uden at det giver store problemer.

Ordningen er ikke testet på skolen endnu, men Annette Theisen planlægger allerede en udvidelse. Makkerparrene skal samles om oplevelser i større grupper. Det skal styrke fællesskabet.

”Vi forventer, at eleverne føler sig godt tilpas på studiet meget hurtigere,” siger Annette Theisen.

 

 

Ny festival sætter fokus på bæredygtigheden i Aarhus

Aarhus Substainability festival giver byens bæredygtige initiativer et ekstra skub og får aarhusianerne til at handle mere bæredygtigt i hverdagen.

Aarhus Substainability Festival slår om en uge dørene op for byens første bæredygtige festival, der skal gøre aarhusianerne lidt klogere på, hvad bæredygtighed egentlig er, og hvor man kan finde bæredygtighed i Aarhus.

Klarhed om bæredygtighed

Bæredygtighed kommer i mange former og farver. Der findes både bæredygtig energi, bæredygtigt tøj og bæredygtigt mad. Arrangørerne af festivallen håber, at en festival kan skabe mere klarhed over, hvad bæredygtighed er.

”Vores mål er at oplyse borgerne om bæredygtighed. Det er jo et vidt begreb, så vi håber, at festivallen kan give begrebet noget dybde ved at vise nogle konkrete eksempler på, hvad bæredygtighed er. Og så skulle det gerne sætte nogle tanker i gang hos folk,” siger Anne Hinrichsen, der er en af arrangørerne bag festivallen.

Give foreningerne et skub

Aarhus Substainability Festival ønsker også at skabe mere fokus på de mange bæredygtige initiativer i Aarhus, fordi de er små og har svært ved at få opmærksomhed.

”De små initiativer står stærkere sammen, og vi håber, at den her festival vil give dem det sidste skub ud over scenekanten, så aarhusianerne bliver klar over, at de eksisterer,” siger Anne Hinrichsen.

Den frivillige forening Himmelhaven er et af de små initiativer, der skal mere fokus på under festivallen. Deres medlemmer indgår i et økologisk fødevarefællesskab og arbejder for at forbinde naturen med byen ved f.eks. at tilplante byens ubenyttede steder.

Ingen løftede pegefingre

Det vigtigt for festivallens arrangør at understrege, at festivallen ikke er ment som en løftet pegefinger, men at vise at bæredygtighed godt kan være sjovt.

”Vi vil fejre bæredygtigheden og vise, at det kan være rigtig sjovt at arbejde med at indrette samfundet mere bæredygtigt,” siger Anne Hinrichsen.

En af de sjove aktiviteter under festivallen er for eksempel, at du kan lave din egen smoothie ved hjælp af pedalkraft. Og så kan du komme til byttemarked i Mølleparken, hvor du tømmer dit skab for det, du ikke selv kan bruge og medbringer det, som andre kan få glæde af.

Anne Hinrichsen og flere andre gik på gaden i dag med bannere for at skabe opmærksomhed på næste uges Aarhus Substainability Festival. Foto: Gorm Branderup.

Aarhus Substainability festival på Facebook 

Aarhus substainability festival

Ny app mod eksamensangst

Udviklingen vil ingen ende tage: Nu kan din smartphone hypnotisere dig for eksamensangst. En ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har sammen med en psykiater udviklet en app, der skal hjælpe mod eksamensangst. App’en indeholder fire forskellige seancer med hypnose, der kan hjælpe dig af med nervøsiteten inden en eksamen. Og med smartphonen som trofast følgesvend for mange studerende kan hypnosen foretages, når det passer den enkelte.

Kilde: DR P4 Østjylland.

KK

EU skal ind i de unges hverdag

Debatmøder på universiteterne, fotokonkurrence og Nicolai Wammen som gæstebartender er bare nogle af de arrangementer, der skal være med til at skabe mere interesse for EU-formandskabet blandt unge i Danmark og resten af Europa.

Tekst: Eva Obelitz Rode

Min påstand er at alle er interesserede i EU. De ved det måske bare ikke lige.”

Rina Valuer Rasmussen er en del af formandskabets kommunikationsteam, der står bag en række projekter og events, der skal få de unge EU-borgeres opmærksomhed. De satser på at komme længere og bredere ud til de unge og gøre EU til en mere håndgribelig størrelse.

Det er vigtigt, at der er information til rådighed, og folk ved, hvor de skal finde det henne. Især unge der måske endnu ikke har fundet sig en holdning. Det er vigtigt, at de kan tilegne sig deres egen viden og danne deres egne holdninger ,” siger Rina Valuer Rasmussen.

EU snapshots

Et af de projekter kommunikationsteamet har startet op i forbindelse med det danske formandskab er en fotokonkurrence, der hedder ”EU snapshots of your life”. Her kan alle unge danskere og EU-borgere sende et billede ind, der viser, hvilken indflydelse EU har på deres hverdag og hvad Europa betyder for dem. Det er vigtigt, at de ikke føler, at EU er noget fjernt og dermed utilgængeligt. Så ville folk nemlig føle sig fjernet fra beslutningsprocessen, og det er det, som deres initiativer blandt andet skal forhindre, fortæller Rina Valuer Rasmussen.

Fotokonkurrencen skal derfor være med til at engagere flere unge rundt omkring i Europa og få dem til at sætte ord – og billeder – på hvad EU er for dem. Og Rina Valeur Rasmussen er godt tilfreds med, hvordan fotokonkurrencen forløber.

Vi har fået næsten 3000 bidrag til at visualisere, hvad EU betyder for de unge. Det, synes jeg, viser, at vi virkelig har ramt plet,” siger hun.

Debatter og uni-bar

Forleden var der på Aarhus Universitet endnu et arrangement, hvor Nicolai Wammen sammen med to professorer debatterede om EU’s udvidelse. Næste gang europaministeren gæster byen bliver det for at skænke fadøl til de studerende på Studenterhuset i Aarhus den 8. juni for at markere, at studenterudvekslingsprogrammet Erasmus fylder 25 år.

Det er en klar målsætning, at vi skal så bredt ud som muligt,” siger Rina Valeur Rasmussen om de mange forskellige events.

Og de blandede tiltag, som de kører under EU-formandskabet, er indtil videre blevet modtaget rigtig godt. Til forelæsningerne og debatterne på Københavns Universitet har de haft fuldt hus og det undervisningsmateriale, som der ligger frit tilgængelig på deres hjemmeside, bliver anvendt af både folkeskoler og gymnasier.

Det hele ligger online, så man kan følge arrangementerne, selvom man ikke kan deltage i det. Geografien skal ikke sætte en stopper for muligheden for at tilegne sig viden,” siger Rina Valeur Rasmussen.

Se mere om fotokonkurrencen “EU snapshots of your life”.

Læs om hvordan du deltager i fotokonkurrencen.

Læs om det danske EU formandskabs online universitet.

Bliv klogere på EU med det danske formandsskabs undervisningsmateriale.

Dagpenge som løn er en problematisk vej

Ledige nyuddannede lærere skal arbejde for deres dagpenge, mener Danmarks Lærerforening. Men der er mange faldgrupper, siger Lærerstuderendes Landskreds

Tekst: Kim Krasuld

Ledige nyuddannede lærere skal arbejde på skoler for deres dagpenge, så de bliver i branchen. Sådan lyder et forslag fra Danmarks Lærerforening. Det er godt med opmærksomhed på problemet, mener formanden for Lærerstuderende Landskreds, Tobias Holst.

”Det er positivt, at man er begyndt at tage det seriøst, at der er rigtig mange nyuddannede, der ikke får arbejde. Man skal finde en løsning, så de nyuddannede ikke ryger væk fra lærergerningen. Ellers kommer der til at mangle rigtig mange lærere om ganske få år,” siger Tobias Holst

Ingen rettigheder – intet ansvar

Forslaget vækker dog en del skepsis hos Tobias Holst. ”Hvis du er på dagpenge, så er det fordi du ikke har et arbejde,” siger han.

Han synes, at det er skørt at sidestille dagpenge med løn. Der er simpelthen for mange faldgrupper.

“Hvis man ikke er ansat, så har man heller ikke en ansats rettigheder. Og hvis man ikke har en ansats rettigheder, så kan man heller ikke have en ansats ansvar”.

Han har ikke en gylden løsning på manglen på jobs. Men det er nødvendigt at investere i folkeskolen og oprette lærerstillinger i de kommende 2020-forhandlinger.

Ingen job til nyuddannede i Aarhus

Højest en håndfuld af de cirka 350 lærerstuderene i Aarhus, der er færdige på deres studier til sommer, får et job. Det vurderer Århus Lærerforening, ÅLF. Derfor opfordrede formand for ÅLF, Søren Aakjær, på et møde med 200 næsten færdiguddannede lærerstuderende fra VIA Aarhus, at de skulle finde ud af hvad de skulle lave de næste par år. For det er de færreste af dem, der får et job i Aarhus.

Lærerforeningens forslag lægger op til, at de nyuddannede skal undervise i det antal timer, der svare til dagpengenes størrelse i den gennemsnitlige lærerløn. Det vil sige omkring 20 arbejdstimer om ugen.

Der står omkring 950 unge ledige lærere i kø for at få et lærerjob i Aarhus, vurderer Søren Aakjær, der er formand for Aarhus Lærerforening. Til sommer kommer der 350 flere til. Diagram: Kim Krasuld

Cykelinteressen blomstrer i Aarhus

Flere cykelklubber i Aarhus melder om stigende medlemstal. Cykling er blevet hipt, og både landevejscykling og mountainbike oplever den stigende interesse.

Af Jacob Nymann Jensen

Flere og flere mennesker melder sig ind i en cykelklub. Det gælder på nationalt niveau, hvor Dansk Cykel Union har oplevet en stor medlemsfremgang på 20 procent siden 2009. I Aarhus kan de lokale cykelklubber også mærke den øgede interesse for at komme ud og lufte trikoten.

“Vi har oplevet en fordobling af vores medlemstal her i foråret, så vi nu er oppe på omkring 60 medlemmer,” siger Per Mai Knudsen, der er formand for mountainbikeklubben 1900 MTB i Aarhus. Hos Cykelklubben Aarhus (CK Aarhus), der huser både landevejscykling og mountainbike, oplever de noget af det samme, dog knap så markant.

“Vi har oplevet en stigning på omkring 10-15 procent på halvandet år,” siger Johnny Franck, der er bestyrelsesformand for klubben. Med stigningen har CK Aarhus nu omkring 300 medlemmer, hvilket gør den til en af Danmarks største cykelklubber.

Flest unge

Cykelsporten er populær både blandt de unge og de lidt ældre, men blandt de nye medlemmer i cykelklubberne er der dog flest unge.

“Generelt er det en blandet flok, men særligt blandt vores helt unge mellem 8-14 årige, har vi oplevet en stigning, faktisk en fordobling af medlemstallet de seneste to år,” siger Johnny Franck.

Hipt at cykle

Der er to hovedårsager til, at cyklingen oplever øget popularitet ifølge Johnny Franck. Cykelklubberne er blevet bedre til aktivt at opsøge nye medlemmer og som eksempel på det, nævner Johnny Franck CK Aarhus´s initiativ med at oprette et cykelakademi, hvor man kan lære de helt grundlæggende ting som at lægge på hjul og kører i flok. Den anden grund er, at det er blevet hipt at cykle.

“Det er blevet hipt at cykle. For nogle år siden begyndte erhvervsledere og andre folk fra toppen af samfundet at cykle, og det har langsomt bevæget sig nedad i samfundslagene. For nogle år siden var det golf, der var populært blandt samfundets top. I dag er det cykling,” siger han.

Lys fremtid

De to formænd ser ingen grund til, at den øgede interesse for cykling ikke fortsætter. Johnny Franck påpeger dog, at det er vigtigt, at cykelklubberne skal udvikle sig på det organisatoriske plan, der er en vigtig del, hvis medlemmerne skal have en god oplevelse.

“Cykling er jo en enmandssport, og det betyder, at der skal en ret stor og god organisation til, før hvert enkelt medlem kan udvikle sig,” siger han.

Fællesskab og frit fald i Aarhus Faldskærmsklub

Mange af landets bedste faldskærmsspringere kan ses til DFU Open, og hvis man tør, kan man prøve et tandemspring. Det skal dog bookes i forvejen på telefon 60620215. Foto: Gorm Branderup

 

I denne weekend har faldskærmsspringere fra hele landet sat hinanden stævne til DFU Open hos Århus Faldskærmsklub i Tirstrup. For dem er faldskærmsspring ikke bare noget, der skal prøves mindst en gang i livet, men en uundværlig del af en god sommerweekend. Og studerende kan også være med, selvom SU’en sætter visse grænser.

Tekst: Signe Sørensen

”En, to, tre, fire, fem, seks, syv… tretten, fjorten, femten! De er der alle sammen,” tæller Morten Lisberg Olsen højt. Morten er 26 år, og læser til Produktionsteknolog. Mens det meste af Aarhus’s ungdom er at finde i Uniparken, hvor den berygtede kapsejlads løb af stablen, sidder han og Paul Stoffers, som studerer Almen Erhvervsøkonomi, på den solvarme asfalt på en lille vej ved Tirstrup, en kilometer eller to fra Aarhus Lufthavn. Herfra tæller de faldskærme, efterhånden som de folder sig ud og fylder luften som farverige mælkebøttefrø.

Deres job er at holde styr på, hvor mange springere der er i flyet, og holde øje med dem, når de har slået deres faldskærm ud. På den måde bliver det opdaget, hvis en af springerne er i problemer: Hvis faldskærmen ikke folder sig ordentligt ud, eller nogle af dem støder sammen, eller en af dem ikke når hjem til landingspladsen. Denne torsdag har der der for eksempel været et reservetræk, hvilket vil sige at en springer udløser sin reserveskærm, fordi hovedskærmen ikke virker ordentligt. En enkelt elev nåede ikke tilbage til pladsen, og måtte hentes i bil et par kilometer fra landingspladsen.

Se fotoreportage fra DFU Open her

Faldskærmsspring kan finansieres – også af SU

”Jeg har egentlig altid villet det. Jeg troede bare altid det var rockerdyrt, men så galt er det jo ikke,” forklarer Paul om, hvorfor han for et par år siden besluttede at lære at hoppe i faldskærm. Både han og Morten er på SU, men klarer sig alligevel.

Der kan dog ikke være tvivl om, at faldskærmsspringning er en lidt pebret hobby. Århus Faldskærmsklub afholder elevkurser en gang om måneden i sommerhalvåret. Det koster 2200 kr at deltage i. Og hvis man gerne vil købe sit eget udstyr, løber det hurtigt op i titusindvis af kroner. Derudover skal man have minimum 40 spring, for at opnå C-certifikat, ”faldskærmskørekort”. Paul tog sit certifikat over en periode på to år, så udgifterne blev spredt ud.

”Med skærmleje, hvis du er elev, koster et spring hurtigt 160-70 kr. halvanden hundrede kr pr spring. Men altså, tager du i byen fredag, så er det jo tre øl,” som Paul siger. Morten tilføjer:

”Det er federe at tage herud og bruge weekenden, i stedet for at ligge med tømmermænd halvdelen af den, synes jeg.”

Der er da også del studerende i klubben. Mange af dem er såkaldte ”karusselelever”, som tager et enkelt spring eller to, for at kunne krydse det af deres ”to-do-before-I-die list”. Men for andre bliver det en fast hobby.

”Jeg bliver ved til jeg dør. Ikke til jeg dør af det her, men til jeg dør,” griner Paul.

”Vi laver en Meyer,” tilføjer Morten. Meyer er i 80’erne, ryger pibe, og springer i Århus Faldskærmsklub, ganske ugeneret af sin alder.

Frivilligt arbejde driver værket

Hele Store Bededagsferien kommer for både Paul og Morten til at foregå på springpladsen i Tirstrup. Dels med at springe, men især med at hjælpe til. De er ikke de eneste. En pæn del af Århus Faldskærmsklub har hjulpet med at stable begivenheden på benene, og hjælper nu med at gennemføre den. Faldskærmssporten er i høj grad drevet af frivillige hænder. Derfor går der rigtig meget tid med sporten. Senest har Århus Faldskærmsklubs medlemmer brugt flere måneder på at bygge en ny pakkehal, hvor springerne kan pakke deres skærme, i læ for vind og vejr.

Man kan altid blive bedre

At springe i faldskærm beskrives som ”fucking sjovt” af Paul, og ”vildt” af Morten. Det er måske svært at beskrive nærmere, men der kan sættes tal på: Morten springer lidt over middag sit første spring under DFU Open fra fire kilometers højde. Inden han udløser faldskærmen i ca. en kilometers højde, falder han frit i 67 sekunder, med en tophastighed på 232 km/t. For de fleste lyder det rigelig vildt i sig selv, og Paul og Morten er også indtil videre tilfredse med det.

”Men mere avler mere, som man siger. Man bliver ikke længere lige så begejstret hver gang, som man gjorde i starten. Derfor presser man sig selv til at blive bedre til de områder, man ikke er så god til,” siger Morten. Med tiden håber Paul for eksempel at BASE jumpe – dvs. hoppe i faldskærm fra et fast afsæt, fx en klippe, en høj mast, en bro, eller en bygning.

Der går dog årevis, inden Paul, og måske Morten, når dertil. Der er masser af ting at lære i faldskærmssporten, og springerne anses ikke for erfarne, før de har hoppet mange hundrede gange.    Det kræver 40 spring og flere beståede prøver at opnå et C-certifikat.

Med certifikatet i hånden må man springe uden instruktør overalt i verdenen. Hvis man vil, kan man herefter løbende tage prøver, som giver tilladelse til at flyve med kamera, med hovedet nedad (og dermed med meget højere fart end hvis man flyver på maven), med en passager på maven (tandem), og meget andet.

”Det sjove aspekt er jo også, at det er vanvittigt svært. Det er ikke svært at komme ned og lande, men det er svært at blive god til det. Skærmflyvning og sådan noget. Det trigger, at man kan blive bedre og bedre,” siger Morten.

Ventetid i godt selskab

Til et stævne som DFU Open, går der meget tid med at springe, endnu mere tid med at arbejde frivilligt for klubben hvis man er frivillig, men allermest tid går der med at hygge. Mellem turene op i flyveren diskuteres vejret, gode historier fra tidligere spring, privatlivet og verdenssituationen. Og når der ikke længere springes, findes guitarene og øllene frem, og lejrbålet tændes, mens man sammen venter på dagslyset og næste dags spring. Selskabet er uundværligt, når ventetiden skal fordrives.

”Man er jo også nogle gange herude i weekender, hvor vejret ikke bliver godt. Så finder man ud af, at der er nogle gode mennesker og en god stemning herude,” siger Morten.

Inden man overvejer at begynde at springe i faldskærm, skal man dog kende til en sidste udgift: Øl. Baren i klubhuset åbner for servering, når der lukkes for spring. Og i faldskærmssporten udløser næsten alt en omgang: Når man får sit C-certifikat (ved samme lejlighed rulles man også ind i sin skærm), hvis man lander for langt fra landingspladsen (grænsen kaldes en ”beerline”), hvis man er nødt til at udløse sin reserveskærm, og meget andet.

I denne weekend kan Morten se frem til at give en omgang, når han får sit spring nr. 100, en af de kommende dage.

 

Se TV2 Østjyllands indslag fra DFU Open torsdag d. 3. maj

Læs mere om Århus Faldskærmsklub her

Tilskuere er velkommen til DFU Open. Læs om DFU Open her

 

Blomsterkummer er dyre at flytte


Der skal maskinkræfter til at flytte de 40 blomsterkummer, der nu står på Bispetorv. Foto: Gorm Branderup.

De nye blomsterkummer på Bispetorv koster 10.000 kroner at flytte, når der skal være arrangementer på pladsen. Regningen sendes til arrangørerne.

Tekst Camilla Louise Kristensen.

Nu kan arrangører se frem til en ekstraudgift på 10.000 kroner, når der skal holdes koncerter og arrangementer på Bispetorv, hvis det kræver, at de 40 blomsterkummer i støbejern skal flyttes rundt på.

Med til at dække udgifter

Ekstraudgiften går både til de medarbejdertimer, det kræver at flytte de tunge blomsterkummer, men også til medfinansiering i det nye grønne samlingssted.

“Vi har stadig nogle udgifter, som vi skal have dækket i forbindelse med de nye blomsterkummer. Derfor gør det ikke noget, at det koster lidt,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Attraktiv plads

Han er ikke nervøs for, at det kommer til at afskrække arrangører af kommende begivenheder på Bispetorv.

“Pladsen er meget attraktiv, så jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke nogens valg om at holde et arrangement her. Der er så meget liv hernede, så det bliver ikke noget problem,” siger Bünyamin Simsek.

Bispetorv danner hvert år rammerne for flere kulturbegivenheder i Aarhus. Pladsen blev for eksempel forvandlet til den lille kunst- og musikby “Rebeltown” i Aarhus Festuge sidste år.

Relateret artikel: Nyt grønt mødested på Bispetorv.

40 blomsterkummer skal pynte på Bispetorv – stiften.dk

Blomsterkummer plantes endelig til – jp.dk