Tag Archives: Alle historier

Aarhus sejler i skrald efter lang weekend

Efter en forlænget weekend med SPOT og kapsejlads, er de aarhusianske gader overdænget med skrald. Derfor har de aarhusianske skraldemænd arbejdet ekstra hårdt i dag.

Af Sophie Bang Jacobsen

Weekendens arrangementer har sat sit tydelige præg på Aarhus midtby. Ved alle byens containere og skraldespande tårner farverige poser, ødelagte papkasser og tomme glas sig op.

”Måske tænker man ikke så meget over, hvor meget man egentlig sviner i gaderne, når man er ude til SPOT festival eller til kapsejlads. Men her mandag morgen fik jeg et chok, da jeg så, hvor meget vi har svinet. Det er jo helt vildt,” siger studerende Nanna Silding, som bor på Jægergårdsgade i Aarhus midtby. Hun kunne ikke afleverer sit skrald i morges, da alle skraldespandende i området var fuldstændig fyldt.

”Så må man jo stille det ved siden af, ligesom alle andre gør. Men det bliver bare så klamt i længden,” siger hun.

Skraldemænd stresser

I en baggård nær Mølleparken løber tre grøntklædte mænd ind i et skur. I løbet af ingen tid er gårdens skraldespande tømt, det omkringliggende skrald fjernet og de grønklædte kaster sig op på bagsmækken og kører videre til næste stop.

”Vi kom 3 timer senere afsted i dag, fordi at morgenholdet var forsinkede. De har vist haft rigeligt at se til, og det har vi også,” siger Bjørn Hansen, skraldemand hos Aarhus miljøteam. Han mødte på arbejde i morges med den overbevisning om, at han ville kunne holde fri til normaltid, men på trods af at der er kommet en ekstra mand med på eftermiddagsruten, er de stadig mange timer bagud.

”Vi regnede med, at vi kunne nå at indhente lidt tid, men det er svært når der ligger så meget skrald og flyder udenfor containerne. Det ødelægger ligesom vores vante rytme, når vi sådan skal rende og samle enkelte poser op.” siger Bjørn Hansen. Han og kollegaerne er enige om, at der bare er en af de der dage, der skal overstås,” siger Bjørn Hansen, inden han igen svinger sig ind på forsædet af den grønne skraldevogn. ”…I morgen er alting forhåbentlig tilbage ved det gamle,” siger han og smiler ud af vinduet, inden de kører videre på dagens rute.

Foto: Cæciilie Vibe Pedersen

 

 

Øl, fisse og Jørgen Leth

Øl. Musik. Mennesker. Flere mennesker. Omkring 100 telte har camperet rundt om uniparkens sø natten til torsdag. Det gælder kampen om de gode pladser, som i år er særligt eftertragtede, da over 20.000 mennesker indtager universitetets græsarealer til årets kapsejlads.

Tekst: Mie Louise Raatz

Foto: Gorm Branderup

Klokken 8.30 er pladserne med udsigt til søen væk. Det står allerede nu sikkert. Årets kapsejlads bliver større end nogensinde.

I økonomilejren er humøret højt. Flere af dem har været her siden onsdag eftermiddag. Til gengæld sidder de nu på første parket, med panoramaview til nøgenløb, kommentatorboks og sejlruten.

”Vi overnattede her også sidste år. Der var der omkring ti telte. I år var der 100,” siger Stefan Tiedemann.

Toiletkøer og nye højtalere

I år har Aarhus Universitet hældt 15.000 kroner i arrangementet. Det er første gang, de støtter arrangementet rent økonomisk. Resten af budgettet er finansieret af de forskellige fakulteters festforeninger og frivillige. Pengene er i år blevet brugt til bedre lyd faciliteter og flere toiletvogne.

Da Aarhus Studenterradio klokken 10 brager udover pladsen, forvandler området omkring deres sendekatapult sig til en mini-medieby som på Roskilde Festival. Et par værter rocker – med heinekein i hånden og backstagepass om halsen – til deres selvvalgte musik. Om hegnet omkring dem stabler pøblen sammen, mens et par journaliststuderende febrilsk forsøger at komme ind på området.

På den modsatte side af søen holder sygeplejerskerne til. Søstrene. Solidarisk klædt i pink, orange og lilla i år. Her er stemingen på sit højeste, når en flaske blå gajol sendes rundt.

”Så er der shoooots!” lyder det fra midten af flokken, så stemmen fra Aarhus Studenterradios vært for pælesidning overdøves. Havde de kunne høre noget, havde de hørt en dump lyd, da den tredje deltager drattede ned, og den fjerde blev hyldet som vinder. Imens er køen til de seks opstillede toiletvogne vokset sig over 15 meter lang. I begge ender.

Biblioteksflugt

På det nærliggende statsbibliotek er stilheden larmende. Kun brudt af et hold piger, der har sneget sig ind for at låne toilettet. Ved de opstillede computere søges der. Bøger hives ned af hylderne. Bachelor opgaven læses igennem igen. Omkring 50 studerende har trodset semesterets begivenhed, og arbejder uberørt videre.

Statsbiblioteket er et af de eneste steder, der er blevet arbejdet i ugens løb. Arrangementer som 1. maj, kapsejlads og den store bededag har spændt ben for undervisningen på flere af universitetets fakulteter. Statskundskab. Økonomi og Medicin er blot nogen af de studier, der har flyttet dele af ugens undervisning til fordel for fest.

Det er ikke noget, der bekymrer de studerende, der nu skygger for samtlige græsstrå på universitetsparkens grønne skrante.

”Vi har brugt ugen til at forbedrede årets kapsejlads,” siger Simon Zartmann, økonomistuderende.

Nøgne studerende spæner for Roskildebillet

Før den egentlige ølstaftet – kapsejladsen – lades der op med konkurrencer a la pælesidning, drik-noget-klamt-på-tid og det famøse nøgenløb.

Klokken 13 skåler Aarhus studenterradiovært, Thomas Khanna, løbet i gang. På den nøgne måde. Omkring ham står årets ti deltagere. En ligelig fordeling af korte og lange kønsdele.

”Sidste år var der 19 tilmeldte. I år er der ti. Men halvdelen af dem er piger. Det har vi sgu ikke set før,” siger Thomas Khanna.

Han mener, at det især er billetterne til Roskilde Festival og NorthSide, der får folk til at smide tøjet og nedlægge den 200 meter lange tur rundt om søen foran 20.000 mennesker. Kun iført Simon Spies Kostume.

Økonomi hiver sejren hjem

”Aarhus. Goddag.” Jørgen Leths sprøde stemme forsvinder i mængden af de nu over 20.000 fremmødte, da han sammen med Dennis Ritter skyder den egentlige begivenhed i gang. En kompliceret ølstafet til båds.

For femte år i træk har NordicBet givet mulighed for at oddse på vinderne af årets ”Gyldne Bækken” – den prestigefyldte præmie. Igen i år er medicinerne favoritter. Ikke uden grund. De har vundet sejladsen otte gange siden 2000.

Kort efter løbets start klokken 14, vender verdensbilledet. Medicinerne ryger ud i første heat, og økonomi kan hive ”Det Gyldne Bækken” med hjem som bevis på sejren.

Mens de mange fremmødte økonomistuderende hopper i det nu bæfarvede vand for at fejre sejren med deres helte, bliver der for første gang stille på medicinerbakken.

”Alle andre end økonomerne,” lyder et suk, før den næste øl åbnes og arrangementet forstætter til de sene eftermiddagstimer.

Foto: Gorm Branderup

Grundtvigs Hus Kollegie overlever formentlig

Aarhus Kommune ser positivt på at yde støtte til renoveringsplanerne på Grundtvigs Hus Kollegie, selvom budgetterne er blevet overskredet med over 50 procent. De kan endnu ikke sige, hvornår sagen kommer op i Byrådet til endelig afgørelse.

Af Jacob Nymann Jensen

De kuldsejlede renoveringsplaner for Grundtvigs Hus Kollegie har endnu ikke været igennem Aarhus Byråd. Alligevel ser kommunen positivt på sagen, da de penge, der skal til for at gennemføre renoveringerne, er blevet sat til side.

“De penge som kommunen skal af med i det her projekt, er nogle der er blevet sat til side for flere år siden, hvor man lavede en pulje til renoveringer,” siger Claus Michael Krogh, der er arkitekt i afdelingen for Planlægning og Byggeri ved Aarhus Kommune. Sagen har allerede været igennem Byrådet en gang, men på grund af store budgetoverskridelser skal sagen igennem forvaltningen og Byrådet endnu en gang.

”Selvom de budgetter, der blev vedtaget tilbage i 2011, er blevet overskredet med 18 millioner kroner, ænder det ikke på, at kommunen har pengene, siger Claus Krogh.

Risiko for lukning

Sagen er tæt på at blive sendt videre til Byrådet, hvor den endelige afgørelse skal træffes. En afgørelse der vil blive fulgt med spænding af Per Juulsen, der er direktør for Kollegiekontoret, der administrerer Grundtvigs Hus kollegiet.

“Byrådet kan jo sige nej, og i så fald er kollegiet fremtid truet. Så er det muligt, at det bevæger sig hen mod en lukning om nogle år,” siger han. Så store ord vil Claus Krogh dog ikke bruge om situationen.

“Hvis sagen ikke går igennem Byrådet, vil Kollegiekontoret muligvis kunne låne eller finde nogle penge andre steder, hos nogle af de støtteordninger der findes i systemet,” siger han. Han tilføjer, at kollegiets økonomiske situation bliver taget med i betragtningerne, når sagen bliver behandlet i kommunen.

Komplicerede renoveringer

Overskridelserne af det oprindelige budget er sket på grund af, at de planlagte renoveringer var mere komplicerede end først antaget.

“De skøn, der blev taget, viste sig ikke at holde, men det er risikoen, når man laver sådan nogle budgetter. Man ved ikke altid præcis, hvad det omfatter,” siger Per Juulsen. Det betyder, at renoveringerne kommer til at koste omkring 30 millioner kroner i stedet for 12 millioner.

Huslejestigninger i vente

De ekstra omkostninger som budgetoverskridelserne kommer til at resultere i, skal ifølge planen deles mellem det offentlige og de 130 beboere, der bor på kollegiet, siger Per Juulsen.

“Både kommune og staten yder støtte til det, og derudover er der også en ekstra udgift, som beboerne skal betale. Så det er alle parter, der skal give lidt mere end oprindeligt,” siger han.

Afklaring inden sommerferien

Byrådsmødet, hvor den endelige afgørelse skal træffes, er endnu ikke fastsat, men Claus Krogh regner stærkt med, at det bliver inden sommerferien, da de priser der er modtaget fra entreprenørerne kun gælder til den første juli.

“Før sommerferien har den været i Byrådet. Det er i hvert fald planen. Det er også den absolut sidste frist, hvis Kollegiekontoret skal have en godkendelse inden tilbudsfristen fra entreprenørerne løber ud,” siger Claus Krogh. Hvis sagen går igennem Byrådet, vil de længe ventet renovationer begynde umiddelbart efter sommerferien.

Fjernundervisning giver særlige kompetencer

Aarhus Maskinmesterskole tilbyder til efteråret igen fjernundervisning til elever, som ikke kan eller vil flytte til Aarhus. Lektor og koordinator Søren Skøtt Andreasen tror, at fjernundervisningseleverne kommer ud med andre styrker end eleverne fra klasseundervisningen, og ekspert er enig.

Tekst: Signe Sørensen

Foto: Aarhus maskinmesterskole

”De skal kunne de samme ting, i de samme fag. Og du får det samme produkt – en maskinmester. Men eleverne på fjernuddannelsen kommer alligevel ud med andre kompetencer end dem på fremmødeuddannelsen,” siger lektor og koordinator Søren Skøtt Andreasen.

Erfarne mediebrugere med større selvstændighed

Eleverne på fjernuddannelsen møder fysisk op til praktiske forløb, men det meste af

uddannelsen tager eleverne over internettet. Det er det, der giver dem nogle andre kompetencer end de elever, der er uddannet på skolen.

”De bliver selvhjulpne tidligere end de fremmødestuderende. Hvis der er noget, de ikke forstår, opsøger de hjælp hos underviseren, medstuderende eller noget tredje,” siger Søren Skøtt Andreasen.

Arne Kjær, som er leder ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet, mener endvidere, at de fjernstuderende vænner sig til at arbejde mere aktivt og konstruktivt med IT og digitale medier.

”Du vil (som fjernstuderende, red.) opleve, hvordan mediet kan bruges til at understøtte samarbejde, kommunikation, projektstyring, alt muligt. Du vil lære nogle andre redskaber at kende. Hvis du møder op i skole hver dag, og bare har et sted hvor dit skema står, og hvor du kan aflevere opgaver, så bruger du IT på en helt anden måde,” siger Arne Kjær.

Fjernundervisning: Hvis du ikke vil væk

Til efteråret tilbyder Aarhus Maskinmesterskole igen fjernundervisning i det semesterlange optagelseskursus, og til foråret 2013 tilbyder de hele maskinmesteruddannelsen som fjernuddannelse. Fjernuddannelse tilbydes først og fremmest til fordel for elever, som ikke har lyst til at rykke teltpælene op og indtage studiebyen. Det kan for eksempel dreje sig om elever, som allerede er i et erhvervsrelevant job og som gerne vil studere sideløbende med jobbet, eller som har stiftet familie. VUC og efteruddannelseskurser har længe haft fjernuddannelse som en mulighed, og på det seneste har flere videregående uddannelser også udvidet med fjernuddannelser. Du kan for eksempel uddanne dig til bioanalytiker, sygeplejerske eller pædagog over nettet.

Erhvervsakademi: De første i Europa

Af Karoline Kaspersen.

Erhvervsakademi Aarhus har fået en uddannelse i miljøteknologi føjet til listen, og de nye studerende starter til august. Holdet bliver de første i Europa, der kan kalde sig miljøteknologer.

Der findes ingen lignende uddannelser inden for miljøområdet på samme praktisk niveau, og uddannelsen er den første af sin art i Europa. Dens kompetencer henvender sig til virksomheder med det formål at optimere løsningerne på deres problemstillinger og den forurening de laver.

Virksomhederne skal overholde miljølovgivningen, og det kan vi med denne uddannelse hjælpe dem med,” siger Dorte Ydemann Pedersen uddannelseschef hos Erhvervsakademi Aarhus.

Efter henvendelser fra flere virksomheder, der har problemer med at få kvalificeret arbejdskraft, er den nye uddannelse nu en realitet.

En uddannelse med hænderne i skidtet

Udannelseschef Dorte Ydemann Pedersen glæder sig over den nye uddannelse, som er baseret på, at de studerende kan arbejde praktisk med de ting, de undervises i. Og det er de studerende, der vil arbejde praktisk, som uddannelsen henvender sig til, for de studerende kommer ikke til at sidde bag et skrivebord hele dagen.

Vi skal have installeret solceller på taget, og vi har fået lavet en grundvandsboring og et rensningsanlæg, som man kan arbejde med,” siger hun.

Dorte Ydemann Pedersen nikker genkendende til spørgsmålet om, at netop det faktum er en del af, at Danmark går forrest i kampen om grøn energi. Uddannelsen har især fokus på grøn energi og bæredygtighed.

Gode jobmuligheder

Eftersom det er virksomhederne, der har henvendt sig, tror Dorte Ydemann Pedersen på, at der er gode jobmuligheder indenfor faget. Hun fortæller, der er et behov for arbejdskraften allerede nu. Af samme grund har akademiet også sikret praktikpladser til det første hold studerende, som principielt ellers selv skal finde deres praktikpladser som de andre studerende.

Dorte Ydemann Pedersen er overrasket over, hvor populær uddannelsen allerede er.

Vi forventer at få ansøgninger fra mere end de 32, der kan være på et hold, men heldigvis starter vi endnu et hold op efter jul, og vi regner med at lave flere hold.”

Tirsdag den 8. maj holder Erhvervsakademi Aarhus informationsaften om den nye uddannelse, hvor alle er velkomne til at komme og høre mere om den.

 

 

De billige lejeboliger forsvinder

Antallet af studerende i Aarhus stiger. Samtidig er der færre og færre lejeboliger, der kan betales af studerende

Tekst: Kim Krasuld

Der er nedgang i antallet af billige lejeboliger i Danmark. Ifølge Lejernes Landsorganisation – LLO – er der i de sidste ti år forsvundet 59.000 billige lejeboliger. I samme periode er der kun bygget 10.600 nye. Derfor er udbuddet af de billige boliger, som unge studerende og enlige med lav indkomst kan betale, faldet med 48.400.

I 2019 vil der være 100.000 flere unge end der var i 2009. Mange af dem skal bo i landets store studiebyer, og det vil gøre efterspørgslen på billige lejeboliger endnu større. Også i Aarhus. Det er blandt andet loven, der volder problemer, for prisen på mange lejeboliger stiger eksplosivt efter istandsættelse.

Huslejestigning på 80 procent

I Aarhus Kommune giver man ikke tilladelse til opførelse af små lejligheder. Det medfører, at antallet af smddgjiodsfjghpo df is der bliver t. det ren ed bliver ledig, kanne hæveser moderniseres for et minimumbeløb. For hvis der bliver å billige lejligheder ikke øges, selvom antallet af studerende vokser år for år.

Samtidig er lovgivningen direkte årsag til voldsomme prisstigninger, hvis der moderniseres for et minimumbeløb. Når en lejlighed bliver ledig, kan udlejeren hæve huslejen betydeligt, hvis lejligheden istandsættes for cirka 2.000 kroner per kvadratmeter. Ifølge LLO betyder en modernisering for 100.000 kroner af en lejlighed på 50 kvadratmeter en gennemsnitligt stigning i huslejen fra 2400 kroner til 4400 kroner – en stigning på over 80 procent.

Enhedslisten vil ændre loven

Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag, der skal gøre en ende på udlejernes mulighed for at hæve huslejen efter modernisering. Det går nærmere bestemt ud på at fjerne den pågældende paragraf. Desuden vil de ændre på anden paragraf, så udlejerne ikke kan gradbøje den og derved fortsætte med at hæve lejen efter modernisering.

Enhedslisten peger også på en anden konsekvens end huslejestigninger. Det er nemlig sjældent energieffektiviserende modernisering, der er skyld i stigningerne. Derimod er det ofte nye køkkener og badeværelser, det drejer sig om.

Forslaget skal efter planen behandles af folketinget den 15 maj.

Fakta om betalelige boliger        
  • Definitionen på en betalelig bolig er en husleje inklusiv el, vand og varme på maksimum 3500 kroner om måneden.
  • 22.000 små lejligheder er forsvundet de sidste ti år. De er enten revet ned eller lagt sammen til større lejligheder.
  • I samme periode er 28.000 andelsboliger gået væk fra at være såkaldte betalelige boliger på grund af prisudviklingen.
   

Skole inddeler elever i professionelle vennepar

Alt for mange elever dropper ud af erhvervsuddannelserne. Derfor tester Aarhus Tech en ordning, hvor elever skal ringe til syge kammerater.

Af Emil Sunesen

Aarhus Tech vil hjælpe ensomme elever. Alt for mange dropper ud, fordi de føler sig alene, og derfor afprøver skolen fra august en makkerordning. Klassens stille piger og usikre drenge er målet for makkerordningen, men alle elever i forsøgsklasserne får en makker. Skolen håber, at flere elever derved kommer godt i gang med deres uddannelse.

Makkerne skal støtte hinanden. Hvis den ene ikke møder i skole, skal den anden ringe og høre, om der er noget galt. Eleverne skal også holde øje med, hvordan deres makker har det, og om der er brug for støtte. Et slags organiseret venskab. Aarhus Tech er ikke bange for, at makkerne bliver uvenner.

”Selvfølgelig kan vi komme i den situation, at makkerne ikke bryder sig om hinanden, og så må vi gøre noget ved det,” siger Annette Theisen fra Aarhus Tech. Hun er vejleder på grundforløbet for Mad til mennesker, hvor 50 makkerpar prøver idéen af. Hun understreger, at eleverne i forvejen arbejder i grupper på tværs af personlighed og alder, uden at det giver store problemer.

Ordningen er ikke testet på skolen endnu, men Annette Theisen planlægger allerede en udvidelse. Makkerparrene skal samles om oplevelser i større grupper. Det skal styrke fællesskabet.

”Vi forventer, at eleverne føler sig godt tilpas på studiet meget hurtigere,” siger Annette Theisen.

 

 

Ny festival sætter fokus på bæredygtigheden i Aarhus

Aarhus Substainability festival giver byens bæredygtige initiativer et ekstra skub og får aarhusianerne til at handle mere bæredygtigt i hverdagen.

Aarhus Substainability Festival slår om en uge dørene op for byens første bæredygtige festival, der skal gøre aarhusianerne lidt klogere på, hvad bæredygtighed egentlig er, og hvor man kan finde bæredygtighed i Aarhus.

Klarhed om bæredygtighed

Bæredygtighed kommer i mange former og farver. Der findes både bæredygtig energi, bæredygtigt tøj og bæredygtigt mad. Arrangørerne af festivallen håber, at en festival kan skabe mere klarhed over, hvad bæredygtighed er.

”Vores mål er at oplyse borgerne om bæredygtighed. Det er jo et vidt begreb, så vi håber, at festivallen kan give begrebet noget dybde ved at vise nogle konkrete eksempler på, hvad bæredygtighed er. Og så skulle det gerne sætte nogle tanker i gang hos folk,” siger Anne Hinrichsen, der er en af arrangørerne bag festivallen.

Give foreningerne et skub

Aarhus Substainability Festival ønsker også at skabe mere fokus på de mange bæredygtige initiativer i Aarhus, fordi de er små og har svært ved at få opmærksomhed.

”De små initiativer står stærkere sammen, og vi håber, at den her festival vil give dem det sidste skub ud over scenekanten, så aarhusianerne bliver klar over, at de eksisterer,” siger Anne Hinrichsen.

Den frivillige forening Himmelhaven er et af de små initiativer, der skal mere fokus på under festivallen. Deres medlemmer indgår i et økologisk fødevarefællesskab og arbejder for at forbinde naturen med byen ved f.eks. at tilplante byens ubenyttede steder.

Ingen løftede pegefingre

Det vigtigt for festivallens arrangør at understrege, at festivallen ikke er ment som en løftet pegefinger, men at vise at bæredygtighed godt kan være sjovt.

”Vi vil fejre bæredygtigheden og vise, at det kan være rigtig sjovt at arbejde med at indrette samfundet mere bæredygtigt,” siger Anne Hinrichsen.

En af de sjove aktiviteter under festivallen er for eksempel, at du kan lave din egen smoothie ved hjælp af pedalkraft. Og så kan du komme til byttemarked i Mølleparken, hvor du tømmer dit skab for det, du ikke selv kan bruge og medbringer det, som andre kan få glæde af.

Anne Hinrichsen og flere andre gik på gaden i dag med bannere for at skabe opmærksomhed på næste uges Aarhus Substainability Festival. Foto: Gorm Branderup.

Aarhus Substainability festival på Facebook 

Aarhus substainability festival

Ekstreme nationalister står stærkt i Aarhus

Højre-ekstreme grupper trives bedre i Aarhus end i resten af landet. Social- og integrationsministeren vil hindre unge i at vælte helt til højre.

Af Emil Sunesen

Ekstreme nationalister har hovedstad i Aarhus. Det konkluderer Chris Holmsted Larsen, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, i en rapport for Social- og Integrationsministeriet. Aarhus har større problemer med nationalister end andre storbyer i Danmark, slår rapporten fast.

Især unge fra arbejderklassen og den lavere middelklasse blander blod med de højreradikale ifølge rapporten. Nye medlemmer rekrutteres fra hooligan-grupper som White Pride i Aarhus eller andre højreorienterede grupper. Rapporten fortæller også, at de højreradikale er fascineret af vold og våben.

”Højreekstremister angriber politiske modstandere. Både vold mod personer og politisk hærværk,” uddyber Chris Holmsted Larsen, forfatter til rapporten, til P4 Østjylland.

Truslen er alvorlig

Mentorer, der især er gadearbejdere fra kommunen, skal hjælpe unge, der svinger for langt til højre. Social og integrationsministeriet har siden 2009 arbejdet på et projekt, der skal undersøge, hvordan unge kan bremses, inden de ender i anti-demokratiske organisationer.

”Det er bydende nødvendigt, at vi tager truslen fra ekstremisme alvorligt og indsamler konkret viden, som gør os i stand til at sætte tidligt ind,” skriver Social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Ministeriet er i denne uge vært for en international konference, der skal samle erfaringer om ekstreme unge. Karen Hækkerup kan med det danske projekt i hånden dele erfaringer om de unge, der er i fare for at blive radikaliseret. De bliver let frustrerede, er fascineret af sammenhold og spænding, og de har et dårligt forhold til familien.

Større målgruppe

”Grupperne er typisk stærkt racistisk,” fortæller Christian Holmsted Larsen til P4 Østjylland. Racismen har ændret sig siden 90’erne. Dengang var vreden rettet mod andre hudfarver. Nu hader højrefløjen fremmede religioner og kulturer. Det giver flere tilhængere, står der i rapporten.

De højre-ekstremistiske grupper er ikke en trussel for det danske demokrati. Endnu. Christian Holmsted Larsen vurdere overfor P4 Østjylland, at selvom de endnu ikke er farlige for demokratiet, så er de en udfordring, som politiet, PET og kommunerne skal tage alvorligt.

 

 

Professor fra AU modtager erhvervsforskerpris

Professor Kim Halskov fra Aarhus Universitet modtog onsdag aften FUHUs (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse) erhvervsforskerpris på 250.000 kroner. H.K.H. Prins Joachim overrakte ham prisen efter FUHUs årsmøde på Kosmopol i København. Prisen gives til danske forskere, der har skabt resultater inden for forskning og formidling og dermed har fremmet danske virksomheders konkurrenceevne. Kim Halskov er centerleder for CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion), og han har vundet prisen for at have fremmet forskningen inden for interaktive IT løsninger. På det område er CAVI et af de førende forskningsmiljøer, takket være samspillet mellem erhvervsliv og forskning.

Kilde: Aarhus Universitet og FUHU.

KK