Category Archives: Samfund

Aarhus sejler i skrald efter lang weekend

Efter en forlænget weekend med SPOT og kapsejlads, er de aarhusianske gader overdænget med skrald. Derfor har de aarhusianske skraldemænd arbejdet ekstra hårdt i dag.

Af Sophie Bang Jacobsen

Weekendens arrangementer har sat sit tydelige præg på Aarhus midtby. Ved alle byens containere og skraldespande tårner farverige poser, ødelagte papkasser og tomme glas sig op.

”Måske tænker man ikke så meget over, hvor meget man egentlig sviner i gaderne, når man er ude til SPOT festival eller til kapsejlads. Men her mandag morgen fik jeg et chok, da jeg så, hvor meget vi har svinet. Det er jo helt vildt,” siger studerende Nanna Silding, som bor på Jægergårdsgade i Aarhus midtby. Hun kunne ikke afleverer sit skrald i morges, da alle skraldespandende i området var fuldstændig fyldt.

”Så må man jo stille det ved siden af, ligesom alle andre gør. Men det bliver bare så klamt i længden,” siger hun.

Skraldemænd stresser

I en baggård nær Mølleparken løber tre grøntklædte mænd ind i et skur. I løbet af ingen tid er gårdens skraldespande tømt, det omkringliggende skrald fjernet og de grønklædte kaster sig op på bagsmækken og kører videre til næste stop.

”Vi kom 3 timer senere afsted i dag, fordi at morgenholdet var forsinkede. De har vist haft rigeligt at se til, og det har vi også,” siger Bjørn Hansen, skraldemand hos Aarhus miljøteam. Han mødte på arbejde i morges med den overbevisning om, at han ville kunne holde fri til normaltid, men på trods af at der er kommet en ekstra mand med på eftermiddagsruten, er de stadig mange timer bagud.

”Vi regnede med, at vi kunne nå at indhente lidt tid, men det er svært når der ligger så meget skrald og flyder udenfor containerne. Det ødelægger ligesom vores vante rytme, når vi sådan skal rende og samle enkelte poser op.” siger Bjørn Hansen. Han og kollegaerne er enige om, at der bare er en af de der dage, der skal overstås,” siger Bjørn Hansen, inden han igen svinger sig ind på forsædet af den grønne skraldevogn. ”…I morgen er alting forhåbentlig tilbage ved det gamle,” siger han og smiler ud af vinduet, inden de kører videre på dagens rute.

Foto: Cæciilie Vibe Pedersen

 

 

Grundtvigs Hus Kollegie overlever formentlig

Aarhus Kommune ser positivt på at yde støtte til renoveringsplanerne på Grundtvigs Hus Kollegie, selvom budgetterne er blevet overskredet med over 50 procent. De kan endnu ikke sige, hvornår sagen kommer op i Byrådet til endelig afgørelse.

Af Jacob Nymann Jensen

De kuldsejlede renoveringsplaner for Grundtvigs Hus Kollegie har endnu ikke været igennem Aarhus Byråd. Alligevel ser kommunen positivt på sagen, da de penge, der skal til for at gennemføre renoveringerne, er blevet sat til side.

“De penge som kommunen skal af med i det her projekt, er nogle der er blevet sat til side for flere år siden, hvor man lavede en pulje til renoveringer,” siger Claus Michael Krogh, der er arkitekt i afdelingen for Planlægning og Byggeri ved Aarhus Kommune. Sagen har allerede været igennem Byrådet en gang, men på grund af store budgetoverskridelser skal sagen igennem forvaltningen og Byrådet endnu en gang.

”Selvom de budgetter, der blev vedtaget tilbage i 2011, er blevet overskredet med 18 millioner kroner, ænder det ikke på, at kommunen har pengene, siger Claus Krogh.

Risiko for lukning

Sagen er tæt på at blive sendt videre til Byrådet, hvor den endelige afgørelse skal træffes. En afgørelse der vil blive fulgt med spænding af Per Juulsen, der er direktør for Kollegiekontoret, der administrerer Grundtvigs Hus kollegiet.

“Byrådet kan jo sige nej, og i så fald er kollegiet fremtid truet. Så er det muligt, at det bevæger sig hen mod en lukning om nogle år,” siger han. Så store ord vil Claus Krogh dog ikke bruge om situationen.

“Hvis sagen ikke går igennem Byrådet, vil Kollegiekontoret muligvis kunne låne eller finde nogle penge andre steder, hos nogle af de støtteordninger der findes i systemet,” siger han. Han tilføjer, at kollegiets økonomiske situation bliver taget med i betragtningerne, når sagen bliver behandlet i kommunen.

Komplicerede renoveringer

Overskridelserne af det oprindelige budget er sket på grund af, at de planlagte renoveringer var mere komplicerede end først antaget.

“De skøn, der blev taget, viste sig ikke at holde, men det er risikoen, når man laver sådan nogle budgetter. Man ved ikke altid præcis, hvad det omfatter,” siger Per Juulsen. Det betyder, at renoveringerne kommer til at koste omkring 30 millioner kroner i stedet for 12 millioner.

Huslejestigninger i vente

De ekstra omkostninger som budgetoverskridelserne kommer til at resultere i, skal ifølge planen deles mellem det offentlige og de 130 beboere, der bor på kollegiet, siger Per Juulsen.

“Både kommune og staten yder støtte til det, og derudover er der også en ekstra udgift, som beboerne skal betale. Så det er alle parter, der skal give lidt mere end oprindeligt,” siger han.

Afklaring inden sommerferien

Byrådsmødet, hvor den endelige afgørelse skal træffes, er endnu ikke fastsat, men Claus Krogh regner stærkt med, at det bliver inden sommerferien, da de priser der er modtaget fra entreprenørerne kun gælder til den første juli.

“Før sommerferien har den været i Byrådet. Det er i hvert fald planen. Det er også den absolut sidste frist, hvis Kollegiekontoret skal have en godkendelse inden tilbudsfristen fra entreprenørerne løber ud,” siger Claus Krogh. Hvis sagen går igennem Byrådet, vil de længe ventet renovationer begynde umiddelbart efter sommerferien.

De billige lejeboliger forsvinder

Antallet af studerende i Aarhus stiger. Samtidig er der færre og færre lejeboliger, der kan betales af studerende

Tekst: Kim Krasuld

Der er nedgang i antallet af billige lejeboliger i Danmark. Ifølge Lejernes Landsorganisation – LLO – er der i de sidste ti år forsvundet 59.000 billige lejeboliger. I samme periode er der kun bygget 10.600 nye. Derfor er udbuddet af de billige boliger, som unge studerende og enlige med lav indkomst kan betale, faldet med 48.400.

I 2019 vil der være 100.000 flere unge end der var i 2009. Mange af dem skal bo i landets store studiebyer, og det vil gøre efterspørgslen på billige lejeboliger endnu større. Også i Aarhus. Det er blandt andet loven, der volder problemer, for prisen på mange lejeboliger stiger eksplosivt efter istandsættelse.

Huslejestigning på 80 procent

I Aarhus Kommune giver man ikke tilladelse til opførelse af små lejligheder. Det medfører, at antallet af smddgjiodsfjghpo df is der bliver t. det ren ed bliver ledig, kanne hæveser moderniseres for et minimumbeløb. For hvis der bliver å billige lejligheder ikke øges, selvom antallet af studerende vokser år for år.

Samtidig er lovgivningen direkte årsag til voldsomme prisstigninger, hvis der moderniseres for et minimumbeløb. Når en lejlighed bliver ledig, kan udlejeren hæve huslejen betydeligt, hvis lejligheden istandsættes for cirka 2.000 kroner per kvadratmeter. Ifølge LLO betyder en modernisering for 100.000 kroner af en lejlighed på 50 kvadratmeter en gennemsnitligt stigning i huslejen fra 2400 kroner til 4400 kroner – en stigning på over 80 procent.

Enhedslisten vil ændre loven

Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag, der skal gøre en ende på udlejernes mulighed for at hæve huslejen efter modernisering. Det går nærmere bestemt ud på at fjerne den pågældende paragraf. Desuden vil de ændre på anden paragraf, så udlejerne ikke kan gradbøje den og derved fortsætte med at hæve lejen efter modernisering.

Enhedslisten peger også på en anden konsekvens end huslejestigninger. Det er nemlig sjældent energieffektiviserende modernisering, der er skyld i stigningerne. Derimod er det ofte nye køkkener og badeværelser, det drejer sig om.

Forslaget skal efter planen behandles af folketinget den 15 maj.

Fakta om betalelige boliger        
  • Definitionen på en betalelig bolig er en husleje inklusiv el, vand og varme på maksimum 3500 kroner om måneden.
  • 22.000 små lejligheder er forsvundet de sidste ti år. De er enten revet ned eller lagt sammen til større lejligheder.
  • I samme periode er 28.000 andelsboliger gået væk fra at være såkaldte betalelige boliger på grund af prisudviklingen.
   

Skole inddeler elever i professionelle vennepar

Alt for mange elever dropper ud af erhvervsuddannelserne. Derfor tester Aarhus Tech en ordning, hvor elever skal ringe til syge kammerater.

Af Emil Sunesen

Aarhus Tech vil hjælpe ensomme elever. Alt for mange dropper ud, fordi de føler sig alene, og derfor afprøver skolen fra august en makkerordning. Klassens stille piger og usikre drenge er målet for makkerordningen, men alle elever i forsøgsklasserne får en makker. Skolen håber, at flere elever derved kommer godt i gang med deres uddannelse.

Makkerne skal støtte hinanden. Hvis den ene ikke møder i skole, skal den anden ringe og høre, om der er noget galt. Eleverne skal også holde øje med, hvordan deres makker har det, og om der er brug for støtte. Et slags organiseret venskab. Aarhus Tech er ikke bange for, at makkerne bliver uvenner.

”Selvfølgelig kan vi komme i den situation, at makkerne ikke bryder sig om hinanden, og så må vi gøre noget ved det,” siger Annette Theisen fra Aarhus Tech. Hun er vejleder på grundforløbet for Mad til mennesker, hvor 50 makkerpar prøver idéen af. Hun understreger, at eleverne i forvejen arbejder i grupper på tværs af personlighed og alder, uden at det giver store problemer.

Ordningen er ikke testet på skolen endnu, men Annette Theisen planlægger allerede en udvidelse. Makkerparrene skal samles om oplevelser i større grupper. Det skal styrke fællesskabet.

”Vi forventer, at eleverne føler sig godt tilpas på studiet meget hurtigere,” siger Annette Theisen.

 

 

Ekstreme nationalister står stærkt i Aarhus

Højre-ekstreme grupper trives bedre i Aarhus end i resten af landet. Social- og integrationsministeren vil hindre unge i at vælte helt til højre.

Af Emil Sunesen

Ekstreme nationalister har hovedstad i Aarhus. Det konkluderer Chris Holmsted Larsen, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, i en rapport for Social- og Integrationsministeriet. Aarhus har større problemer med nationalister end andre storbyer i Danmark, slår rapporten fast.

Især unge fra arbejderklassen og den lavere middelklasse blander blod med de højreradikale ifølge rapporten. Nye medlemmer rekrutteres fra hooligan-grupper som White Pride i Aarhus eller andre højreorienterede grupper. Rapporten fortæller også, at de højreradikale er fascineret af vold og våben.

”Højreekstremister angriber politiske modstandere. Både vold mod personer og politisk hærværk,” uddyber Chris Holmsted Larsen, forfatter til rapporten, til P4 Østjylland.

Truslen er alvorlig

Mentorer, der især er gadearbejdere fra kommunen, skal hjælpe unge, der svinger for langt til højre. Social og integrationsministeriet har siden 2009 arbejdet på et projekt, der skal undersøge, hvordan unge kan bremses, inden de ender i anti-demokratiske organisationer.

”Det er bydende nødvendigt, at vi tager truslen fra ekstremisme alvorligt og indsamler konkret viden, som gør os i stand til at sætte tidligt ind,” skriver Social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Ministeriet er i denne uge vært for en international konference, der skal samle erfaringer om ekstreme unge. Karen Hækkerup kan med det danske projekt i hånden dele erfaringer om de unge, der er i fare for at blive radikaliseret. De bliver let frustrerede, er fascineret af sammenhold og spænding, og de har et dårligt forhold til familien.

Større målgruppe

”Grupperne er typisk stærkt racistisk,” fortæller Christian Holmsted Larsen til P4 Østjylland. Racismen har ændret sig siden 90’erne. Dengang var vreden rettet mod andre hudfarver. Nu hader højrefløjen fremmede religioner og kulturer. Det giver flere tilhængere, står der i rapporten.

De højre-ekstremistiske grupper er ikke en trussel for det danske demokrati. Endnu. Christian Holmsted Larsen vurdere overfor P4 Østjylland, at selvom de endnu ikke er farlige for demokratiet, så er de en udfordring, som politiet, PET og kommunerne skal tage alvorligt.

 

 

EU skal ind i de unges hverdag

Debatmøder på universiteterne, fotokonkurrence og Nicolai Wammen som gæstebartender er bare nogle af de arrangementer, der skal være med til at skabe mere interesse for EU-formandskabet blandt unge i Danmark og resten af Europa.

Tekst: Eva Obelitz Rode

Min påstand er at alle er interesserede i EU. De ved det måske bare ikke lige.”

Rina Valuer Rasmussen er en del af formandskabets kommunikationsteam, der står bag en række projekter og events, der skal få de unge EU-borgeres opmærksomhed. De satser på at komme længere og bredere ud til de unge og gøre EU til en mere håndgribelig størrelse.

Det er vigtigt, at der er information til rådighed, og folk ved, hvor de skal finde det henne. Især unge der måske endnu ikke har fundet sig en holdning. Det er vigtigt, at de kan tilegne sig deres egen viden og danne deres egne holdninger ,” siger Rina Valuer Rasmussen.

EU snapshots

Et af de projekter kommunikationsteamet har startet op i forbindelse med det danske formandskab er en fotokonkurrence, der hedder ”EU snapshots of your life”. Her kan alle unge danskere og EU-borgere sende et billede ind, der viser, hvilken indflydelse EU har på deres hverdag og hvad Europa betyder for dem. Det er vigtigt, at de ikke føler, at EU er noget fjernt og dermed utilgængeligt. Så ville folk nemlig føle sig fjernet fra beslutningsprocessen, og det er det, som deres initiativer blandt andet skal forhindre, fortæller Rina Valuer Rasmussen.

Fotokonkurrencen skal derfor være med til at engagere flere unge rundt omkring i Europa og få dem til at sætte ord – og billeder – på hvad EU er for dem. Og Rina Valeur Rasmussen er godt tilfreds med, hvordan fotokonkurrencen forløber.

Vi har fået næsten 3000 bidrag til at visualisere, hvad EU betyder for de unge. Det, synes jeg, viser, at vi virkelig har ramt plet,” siger hun.

Debatter og uni-bar

Forleden var der på Aarhus Universitet endnu et arrangement, hvor Nicolai Wammen sammen med to professorer debatterede om EU’s udvidelse. Næste gang europaministeren gæster byen bliver det for at skænke fadøl til de studerende på Studenterhuset i Aarhus den 8. juni for at markere, at studenterudvekslingsprogrammet Erasmus fylder 25 år.

Det er en klar målsætning, at vi skal så bredt ud som muligt,” siger Rina Valeur Rasmussen om de mange forskellige events.

Og de blandede tiltag, som de kører under EU-formandskabet, er indtil videre blevet modtaget rigtig godt. Til forelæsningerne og debatterne på Københavns Universitet har de haft fuldt hus og det undervisningsmateriale, som der ligger frit tilgængelig på deres hjemmeside, bliver anvendt af både folkeskoler og gymnasier.

Det hele ligger online, så man kan følge arrangementerne, selvom man ikke kan deltage i det. Geografien skal ikke sætte en stopper for muligheden for at tilegne sig viden,” siger Rina Valeur Rasmussen.

Se mere om fotokonkurrencen “EU snapshots of your life”.

Læs om hvordan du deltager i fotokonkurrencen.

Læs om det danske EU formandskabs online universitet.

Bliv klogere på EU med det danske formandsskabs undervisningsmateriale.

Dagpenge som løn er en problematisk vej

Ledige nyuddannede lærere skal arbejde for deres dagpenge, mener Danmarks Lærerforening. Men der er mange faldgrupper, siger Lærerstuderendes Landskreds

Tekst: Kim Krasuld

Ledige nyuddannede lærere skal arbejde på skoler for deres dagpenge, så de bliver i branchen. Sådan lyder et forslag fra Danmarks Lærerforening. Det er godt med opmærksomhed på problemet, mener formanden for Lærerstuderende Landskreds, Tobias Holst.

”Det er positivt, at man er begyndt at tage det seriøst, at der er rigtig mange nyuddannede, der ikke får arbejde. Man skal finde en løsning, så de nyuddannede ikke ryger væk fra lærergerningen. Ellers kommer der til at mangle rigtig mange lærere om ganske få år,” siger Tobias Holst

Ingen rettigheder – intet ansvar

Forslaget vækker dog en del skepsis hos Tobias Holst. ”Hvis du er på dagpenge, så er det fordi du ikke har et arbejde,” siger han.

Han synes, at det er skørt at sidestille dagpenge med løn. Der er simpelthen for mange faldgrupper.

“Hvis man ikke er ansat, så har man heller ikke en ansats rettigheder. Og hvis man ikke har en ansats rettigheder, så kan man heller ikke have en ansats ansvar”.

Han har ikke en gylden løsning på manglen på jobs. Men det er nødvendigt at investere i folkeskolen og oprette lærerstillinger i de kommende 2020-forhandlinger.

Ingen job til nyuddannede i Aarhus

Højest en håndfuld af de cirka 350 lærerstuderene i Aarhus, der er færdige på deres studier til sommer, får et job. Det vurderer Århus Lærerforening, ÅLF. Derfor opfordrede formand for ÅLF, Søren Aakjær, på et møde med 200 næsten færdiguddannede lærerstuderende fra VIA Aarhus, at de skulle finde ud af hvad de skulle lave de næste par år. For det er de færreste af dem, der får et job i Aarhus.

Lærerforeningens forslag lægger op til, at de nyuddannede skal undervise i det antal timer, der svare til dagpengenes størrelse i den gennemsnitlige lærerløn. Det vil sige omkring 20 arbejdstimer om ugen.

Der står omkring 950 unge ledige lærere i kø for at få et lærerjob i Aarhus, vurderer Søren Aakjær, der er formand for Aarhus Lærerforening. Til sommer kommer der 350 flere til. Diagram: Kim Krasuld

Cameron Sinclair serverer arkitektoniske løsninger i verdens kriseområder

Onsdag eftermiddag besøger organisationen Arkitekter Uden Grænser Arkitektskolen.  Den prisvindende arkitekt Cameron Sinclair fortæller om sit arbejde med organisationen, og hvordan de i over 20 kriseramte lande hjælper med arkitektoniske løsninger på problemer som skolemangel, sundhedskliniker og vedvarende boligløsninger i katastrofeområder. Cameron Sinclair har vundet adskillige design priser. I 2006 vandt han TED prisen og blev udnævnt til ”Young Global Leader” af  ”World Economic Forum.”

Få et smugkig her

Arrangementet er på Arkitektskolen i Studsgade Auditoriet onsdag den 9. maj kl. 16.00- 17.30, og alle er velkomne.

 

Aarhus Universitet glæder sig til flere studerende

I 2020 skal 25 procent af en årgang have en lang videregående uddannelse. Det betyder øget optag af studerende på Aarhus Universitet, som i forvejen har pladsproblemer. Alligevel glæder prorektor Søren E. Frandsen sig til de ekstra studerende – for det betyder ekstra penge at udvide for. 

Teskt: Signe Sørensen 

10.000 flere studerende inden år 2020, er blandt regeringens største ønsker i den nye 2020 plan: Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020. Regeringen har afsat 3,5 mia. kr. til at nå denne målsætning. Det er gode nyheder for Aarhus Universitet, siger prorektor Søren E. Frandsen:

”Det betyder, at der skal væsentligt flere studerende ind på Aarhus Universitet. Men det er ikke en trussel, det er en mulighed,” siger prorektor Søren E. Frandsen.

Studenterrådet har ellers tidligere kritiseret Aarhus Universitet for at optage for mange nye studerende, uden at have pladsen til dem. Men Søren E. Frandsen lægger vægt på, at de nye studerende ikke kun vil give pladsproblemer. Han mener, at en god del af de 3,5 mia. kr. vil gå til universiteterne, efterhånden som de optager flere studerende. De mange studerende vil derfor selv kunne medvirke til at betale for nye byggerier.

Aarhus Universitet vokser

Den har været undervejs siden S-R-SF regeringen tiltrådte i efteråret. Og i dag nedkom den stolte regering så med den længe ventede 2020 plan. Selvom det offentlige Danmark som helhed skal spare, investerer regeringen gerne mange penge i uddannelse. Investeringerne skal sikre at 60 procent af Danmarks ungdom får en videregående uddannelse inden år 2020, og at 25 procent får en lang videregående uddannelse. Det betyder et øget optag på landets universiteter.

Aarhus Universitet har i forvejen oplevet flere og flere studerende. Sidste år bød på flere nye studerende til AU end nogensinde før, og universitetet blev kritiseret for at gabe over mere end de kunne magte, rent pladsmæssigt. Ifølge Studenterrådet måtte studerende gå hjem og læse, da der ikke var nok plads på campus. Og flere gange om ugen må studerende på den tidligere Handelshøjskole møde til forelæsning i auditoriet i Storcenter Nord.

 Nybyggerier på vej i stor stil

Aarhus Universitet ved godt, at der er behov for udvidelser af de fysiske rammer. Nybyggeri har derfor længe været på tegnebrættet, og mange er projekter er i gang:

”Vi har cirka 65.000 kvadratmeter nybyggeri lige nu, hvor spaden er i jordene og murstene bliver lagt,” siger prorektor Søren E. Frandsen. Derudover arbejder Aarhus Universitet ifølge ham på at få lov at overtage nogle af det gamle kommunehospitals grunde, og bebygge dem med 200.000-400.000 nye kvadratmeter. Sidst men ikke mindst er et tyveetagers AU højhus på vej, når diverse byggetilladelser er givet.

Flere studerende giver penge i kassen

Staten betaler via taxameterordningen de videregående uddannelser en vis slat penge pr elev. Derfor er Søren E. Frandsen ikke bekymret over udsigten til en stigning i antal optagne studerende. De studerende vil kræve mere plads, men vil samtidig selv være med til at finansiere udvidelserne:

”Vores udbygningsplaner afhænger af vores finansieringsmuligheder. Vi bygger, efterhånden som vi får pengene,” siger en tilfreds Søren. E. Frandsen.

Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

 

Blomsterkummer er dyre at flytte


Der skal maskinkræfter til at flytte de 40 blomsterkummer, der nu står på Bispetorv. Foto: Gorm Branderup.

De nye blomsterkummer på Bispetorv koster 10.000 kroner at flytte, når der skal være arrangementer på pladsen. Regningen sendes til arrangørerne.

Tekst Camilla Louise Kristensen.

Nu kan arrangører se frem til en ekstraudgift på 10.000 kroner, når der skal holdes koncerter og arrangementer på Bispetorv, hvis det kræver, at de 40 blomsterkummer i støbejern skal flyttes rundt på.

Med til at dække udgifter

Ekstraudgiften går både til de medarbejdertimer, det kræver at flytte de tunge blomsterkummer, men også til medfinansiering i det nye grønne samlingssted.

“Vi har stadig nogle udgifter, som vi skal have dækket i forbindelse med de nye blomsterkummer. Derfor gør det ikke noget, at det koster lidt,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Attraktiv plads

Han er ikke nervøs for, at det kommer til at afskrække arrangører af kommende begivenheder på Bispetorv.

“Pladsen er meget attraktiv, så jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke nogens valg om at holde et arrangement her. Der er så meget liv hernede, så det bliver ikke noget problem,” siger Bünyamin Simsek.

Bispetorv danner hvert år rammerne for flere kulturbegivenheder i Aarhus. Pladsen blev for eksempel forvandlet til den lille kunst- og musikby “Rebeltown” i Aarhus Festuge sidste år.

Relateret artikel: Nyt grønt mødested på Bispetorv.

40 blomsterkummer skal pynte på Bispetorv – stiften.dk

Blomsterkummer plantes endelig til – jp.dk