Category Archives: Nyhed

AFGANG12 udstiller de sidste værker

Sara Willemoes Thomsen forbereder de sidste ting før udstillingens åbning. Foto: Gorm Branderup

Den næste måned kan man opleve de dimitterende kunststuderendes værker i en udstilling på Århus Kunstbygning, der stikker i vidt forskellige retninger

Tekst: Jonas Kongerslev Nygaard

Syv studerende, der dimitterer fra Det Jyske Kunstakademi, åbner onsdag deres afgangsudstilling. Her skal de hver vise et værk, der illustrerer, hvad de har lært gennem fem år på studiet. Bag udstillingen står kuratorer og vejledere, Jane Rowley, Signe Vad og Louise Wolthers, som glædes ved den nye afgang og deres stil. Og netop nye tanker og måder at gøre tingene på, er det, der gør udstillingen værd at tage ind og se.
”Det er altid spændende at følge med i hvilke metoder og idéer, der præger kunstnerne. Så på den måde er det en vigtig udstilling. At man oplever en ny stil,” siger de.

Læs mere på Det Jyske Kunstakademis hjemmeside

Frie rammer og hårdt arbejde

Kuratorerne fortæller også, at de studerende har helt frie hænder i forhold til deres værker.
”De først idéer kom sidst i 2011 samt januar i år, og derefter har de individuelt arbejdet med deres værker frem mod udstillingen,” siger de. Listen af kunstneriske undertoner for værkerne er blandt andet kirurgi og længsel, og blandt værkernes former finder man fx videoinstallationer, vægmaleri og skulpturer.

Udstillingen åbner torsdag kl. 10 og er åben en måned frem til d. 10. juni.

Se fotoreportage fra en af de studerendes sidste forberedelser frem mod ferniseringen

Læs mere information om Århus Kunstbygnings åbningstider og billetpriser

Skole inddeler elever i professionelle vennepar

Alt for mange elever dropper ud af erhvervsuddannelserne. Derfor tester Aarhus Tech en ordning, hvor elever skal ringe til syge kammerater.

Af Emil Sunesen

Aarhus Tech vil hjælpe ensomme elever. Alt for mange dropper ud, fordi de føler sig alene, og derfor afprøver skolen fra august en makkerordning. Klassens stille piger og usikre drenge er målet for makkerordningen, men alle elever i forsøgsklasserne får en makker. Skolen håber, at flere elever derved kommer godt i gang med deres uddannelse.

Makkerne skal støtte hinanden. Hvis den ene ikke møder i skole, skal den anden ringe og høre, om der er noget galt. Eleverne skal også holde øje med, hvordan deres makker har det, og om der er brug for støtte. Et slags organiseret venskab. Aarhus Tech er ikke bange for, at makkerne bliver uvenner.

”Selvfølgelig kan vi komme i den situation, at makkerne ikke bryder sig om hinanden, og så må vi gøre noget ved det,” siger Annette Theisen fra Aarhus Tech. Hun er vejleder på grundforløbet for Mad til mennesker, hvor 50 makkerpar prøver idéen af. Hun understreger, at eleverne i forvejen arbejder i grupper på tværs af personlighed og alder, uden at det giver store problemer.

Ordningen er ikke testet på skolen endnu, men Annette Theisen planlægger allerede en udvidelse. Makkerparrene skal samles om oplevelser i større grupper. Det skal styrke fællesskabet.

”Vi forventer, at eleverne føler sig godt tilpas på studiet meget hurtigere,” siger Annette Theisen.

 

 

Ny festival sætter fokus på bæredygtigheden i Aarhus

Aarhus Substainability festival giver byens bæredygtige initiativer et ekstra skub og får aarhusianerne til at handle mere bæredygtigt i hverdagen.

Aarhus Substainability Festival slår om en uge dørene op for byens første bæredygtige festival, der skal gøre aarhusianerne lidt klogere på, hvad bæredygtighed egentlig er, og hvor man kan finde bæredygtighed i Aarhus.

Klarhed om bæredygtighed

Bæredygtighed kommer i mange former og farver. Der findes både bæredygtig energi, bæredygtigt tøj og bæredygtigt mad. Arrangørerne af festivallen håber, at en festival kan skabe mere klarhed over, hvad bæredygtighed er.

”Vores mål er at oplyse borgerne om bæredygtighed. Det er jo et vidt begreb, så vi håber, at festivallen kan give begrebet noget dybde ved at vise nogle konkrete eksempler på, hvad bæredygtighed er. Og så skulle det gerne sætte nogle tanker i gang hos folk,” siger Anne Hinrichsen, der er en af arrangørerne bag festivallen.

Give foreningerne et skub

Aarhus Substainability Festival ønsker også at skabe mere fokus på de mange bæredygtige initiativer i Aarhus, fordi de er små og har svært ved at få opmærksomhed.

”De små initiativer står stærkere sammen, og vi håber, at den her festival vil give dem det sidste skub ud over scenekanten, så aarhusianerne bliver klar over, at de eksisterer,” siger Anne Hinrichsen.

Den frivillige forening Himmelhaven er et af de små initiativer, der skal mere fokus på under festivallen. Deres medlemmer indgår i et økologisk fødevarefællesskab og arbejder for at forbinde naturen med byen ved f.eks. at tilplante byens ubenyttede steder.

Ingen løftede pegefingre

Det vigtigt for festivallens arrangør at understrege, at festivallen ikke er ment som en løftet pegefinger, men at vise at bæredygtighed godt kan være sjovt.

”Vi vil fejre bæredygtigheden og vise, at det kan være rigtig sjovt at arbejde med at indrette samfundet mere bæredygtigt,” siger Anne Hinrichsen.

En af de sjove aktiviteter under festivallen er for eksempel, at du kan lave din egen smoothie ved hjælp af pedalkraft. Og så kan du komme til byttemarked i Mølleparken, hvor du tømmer dit skab for det, du ikke selv kan bruge og medbringer det, som andre kan få glæde af.

Anne Hinrichsen og flere andre gik på gaden i dag med bannere for at skabe opmærksomhed på næste uges Aarhus Substainability Festival. Foto: Gorm Branderup.

Aarhus Substainability festival på Facebook 

Aarhus substainability festival

Ekstreme nationalister står stærkt i Aarhus

Højre-ekstreme grupper trives bedre i Aarhus end i resten af landet. Social- og integrationsministeren vil hindre unge i at vælte helt til højre.

Af Emil Sunesen

Ekstreme nationalister har hovedstad i Aarhus. Det konkluderer Chris Holmsted Larsen, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, i en rapport for Social- og Integrationsministeriet. Aarhus har større problemer med nationalister end andre storbyer i Danmark, slår rapporten fast.

Især unge fra arbejderklassen og den lavere middelklasse blander blod med de højreradikale ifølge rapporten. Nye medlemmer rekrutteres fra hooligan-grupper som White Pride i Aarhus eller andre højreorienterede grupper. Rapporten fortæller også, at de højreradikale er fascineret af vold og våben.

”Højreekstremister angriber politiske modstandere. Både vold mod personer og politisk hærværk,” uddyber Chris Holmsted Larsen, forfatter til rapporten, til P4 Østjylland.

Truslen er alvorlig

Mentorer, der især er gadearbejdere fra kommunen, skal hjælpe unge, der svinger for langt til højre. Social og integrationsministeriet har siden 2009 arbejdet på et projekt, der skal undersøge, hvordan unge kan bremses, inden de ender i anti-demokratiske organisationer.

”Det er bydende nødvendigt, at vi tager truslen fra ekstremisme alvorligt og indsamler konkret viden, som gør os i stand til at sætte tidligt ind,” skriver Social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Ministeriet er i denne uge vært for en international konference, der skal samle erfaringer om ekstreme unge. Karen Hækkerup kan med det danske projekt i hånden dele erfaringer om de unge, der er i fare for at blive radikaliseret. De bliver let frustrerede, er fascineret af sammenhold og spænding, og de har et dårligt forhold til familien.

Større målgruppe

”Grupperne er typisk stærkt racistisk,” fortæller Christian Holmsted Larsen til P4 Østjylland. Racismen har ændret sig siden 90’erne. Dengang var vreden rettet mod andre hudfarver. Nu hader højrefløjen fremmede religioner og kulturer. Det giver flere tilhængere, står der i rapporten.

De højre-ekstremistiske grupper er ikke en trussel for det danske demokrati. Endnu. Christian Holmsted Larsen vurdere overfor P4 Østjylland, at selvom de endnu ikke er farlige for demokratiet, så er de en udfordring, som politiet, PET og kommunerne skal tage alvorligt.

 

 

Professor fra AU modtager erhvervsforskerpris

Professor Kim Halskov fra Aarhus Universitet modtog onsdag aften FUHUs (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse) erhvervsforskerpris på 250.000 kroner. H.K.H. Prins Joachim overrakte ham prisen efter FUHUs årsmøde på Kosmopol i København. Prisen gives til danske forskere, der har skabt resultater inden for forskning og formidling og dermed har fremmet danske virksomheders konkurrenceevne. Kim Halskov er centerleder for CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion), og han har vundet prisen for at have fremmet forskningen inden for interaktive IT løsninger. På det område er CAVI et af de førende forskningsmiljøer, takket være samspillet mellem erhvervsliv og forskning.

Kilde: Aarhus Universitet og FUHU.

KK

Ny app mod eksamensangst

Udviklingen vil ingen ende tage: Nu kan din smartphone hypnotisere dig for eksamensangst. En ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har sammen med en psykiater udviklet en app, der skal hjælpe mod eksamensangst. App’en indeholder fire forskellige seancer med hypnose, der kan hjælpe dig af med nervøsiteten inden en eksamen. Og med smartphonen som trofast følgesvend for mange studerende kan hypnosen foretages, når det passer den enkelte.

Kilde: DR P4 Østjylland.

KK

EU skal ind i de unges hverdag

Debatmøder på universiteterne, fotokonkurrence og Nicolai Wammen som gæstebartender er bare nogle af de arrangementer, der skal være med til at skabe mere interesse for EU-formandskabet blandt unge i Danmark og resten af Europa.

Tekst: Eva Obelitz Rode

Min påstand er at alle er interesserede i EU. De ved det måske bare ikke lige.”

Rina Valuer Rasmussen er en del af formandskabets kommunikationsteam, der står bag en række projekter og events, der skal få de unge EU-borgeres opmærksomhed. De satser på at komme længere og bredere ud til de unge og gøre EU til en mere håndgribelig størrelse.

Det er vigtigt, at der er information til rådighed, og folk ved, hvor de skal finde det henne. Især unge der måske endnu ikke har fundet sig en holdning. Det er vigtigt, at de kan tilegne sig deres egen viden og danne deres egne holdninger ,” siger Rina Valuer Rasmussen.

EU snapshots

Et af de projekter kommunikationsteamet har startet op i forbindelse med det danske formandskab er en fotokonkurrence, der hedder ”EU snapshots of your life”. Her kan alle unge danskere og EU-borgere sende et billede ind, der viser, hvilken indflydelse EU har på deres hverdag og hvad Europa betyder for dem. Det er vigtigt, at de ikke føler, at EU er noget fjernt og dermed utilgængeligt. Så ville folk nemlig føle sig fjernet fra beslutningsprocessen, og det er det, som deres initiativer blandt andet skal forhindre, fortæller Rina Valuer Rasmussen.

Fotokonkurrencen skal derfor være med til at engagere flere unge rundt omkring i Europa og få dem til at sætte ord – og billeder – på hvad EU er for dem. Og Rina Valeur Rasmussen er godt tilfreds med, hvordan fotokonkurrencen forløber.

Vi har fået næsten 3000 bidrag til at visualisere, hvad EU betyder for de unge. Det, synes jeg, viser, at vi virkelig har ramt plet,” siger hun.

Debatter og uni-bar

Forleden var der på Aarhus Universitet endnu et arrangement, hvor Nicolai Wammen sammen med to professorer debatterede om EU’s udvidelse. Næste gang europaministeren gæster byen bliver det for at skænke fadøl til de studerende på Studenterhuset i Aarhus den 8. juni for at markere, at studenterudvekslingsprogrammet Erasmus fylder 25 år.

Det er en klar målsætning, at vi skal så bredt ud som muligt,” siger Rina Valeur Rasmussen om de mange forskellige events.

Og de blandede tiltag, som de kører under EU-formandskabet, er indtil videre blevet modtaget rigtig godt. Til forelæsningerne og debatterne på Københavns Universitet har de haft fuldt hus og det undervisningsmateriale, som der ligger frit tilgængelig på deres hjemmeside, bliver anvendt af både folkeskoler og gymnasier.

Det hele ligger online, så man kan følge arrangementerne, selvom man ikke kan deltage i det. Geografien skal ikke sætte en stopper for muligheden for at tilegne sig viden,” siger Rina Valeur Rasmussen.

Se mere om fotokonkurrencen “EU snapshots of your life”.

Læs om hvordan du deltager i fotokonkurrencen.

Læs om det danske EU formandskabs online universitet.

Bliv klogere på EU med det danske formandsskabs undervisningsmateriale.

Dagpenge som løn er en problematisk vej

Ledige nyuddannede lærere skal arbejde for deres dagpenge, mener Danmarks Lærerforening. Men der er mange faldgrupper, siger Lærerstuderendes Landskreds

Tekst: Kim Krasuld

Ledige nyuddannede lærere skal arbejde på skoler for deres dagpenge, så de bliver i branchen. Sådan lyder et forslag fra Danmarks Lærerforening. Det er godt med opmærksomhed på problemet, mener formanden for Lærerstuderende Landskreds, Tobias Holst.

”Det er positivt, at man er begyndt at tage det seriøst, at der er rigtig mange nyuddannede, der ikke får arbejde. Man skal finde en løsning, så de nyuddannede ikke ryger væk fra lærergerningen. Ellers kommer der til at mangle rigtig mange lærere om ganske få år,” siger Tobias Holst

Ingen rettigheder – intet ansvar

Forslaget vækker dog en del skepsis hos Tobias Holst. ”Hvis du er på dagpenge, så er det fordi du ikke har et arbejde,” siger han.

Han synes, at det er skørt at sidestille dagpenge med løn. Der er simpelthen for mange faldgrupper.

“Hvis man ikke er ansat, så har man heller ikke en ansats rettigheder. Og hvis man ikke har en ansats rettigheder, så kan man heller ikke have en ansats ansvar”.

Han har ikke en gylden løsning på manglen på jobs. Men det er nødvendigt at investere i folkeskolen og oprette lærerstillinger i de kommende 2020-forhandlinger.

Ingen job til nyuddannede i Aarhus

Højest en håndfuld af de cirka 350 lærerstuderene i Aarhus, der er færdige på deres studier til sommer, får et job. Det vurderer Århus Lærerforening, ÅLF. Derfor opfordrede formand for ÅLF, Søren Aakjær, på et møde med 200 næsten færdiguddannede lærerstuderende fra VIA Aarhus, at de skulle finde ud af hvad de skulle lave de næste par år. For det er de færreste af dem, der får et job i Aarhus.

Lærerforeningens forslag lægger op til, at de nyuddannede skal undervise i det antal timer, der svare til dagpengenes størrelse i den gennemsnitlige lærerløn. Det vil sige omkring 20 arbejdstimer om ugen.

Der står omkring 950 unge ledige lærere i kø for at få et lærerjob i Aarhus, vurderer Søren Aakjær, der er formand for Aarhus Lærerforening. Til sommer kommer der 350 flere til. Diagram: Kim Krasuld

Cykelinteressen blomstrer i Aarhus

Flere cykelklubber i Aarhus melder om stigende medlemstal. Cykling er blevet hipt, og både landevejscykling og mountainbike oplever den stigende interesse.

Af Jacob Nymann Jensen

Flere og flere mennesker melder sig ind i en cykelklub. Det gælder på nationalt niveau, hvor Dansk Cykel Union har oplevet en stor medlemsfremgang på 20 procent siden 2009. I Aarhus kan de lokale cykelklubber også mærke den øgede interesse for at komme ud og lufte trikoten.

“Vi har oplevet en fordobling af vores medlemstal her i foråret, så vi nu er oppe på omkring 60 medlemmer,” siger Per Mai Knudsen, der er formand for mountainbikeklubben 1900 MTB i Aarhus. Hos Cykelklubben Aarhus (CK Aarhus), der huser både landevejscykling og mountainbike, oplever de noget af det samme, dog knap så markant.

“Vi har oplevet en stigning på omkring 10-15 procent på halvandet år,” siger Johnny Franck, der er bestyrelsesformand for klubben. Med stigningen har CK Aarhus nu omkring 300 medlemmer, hvilket gør den til en af Danmarks største cykelklubber.

Flest unge

Cykelsporten er populær både blandt de unge og de lidt ældre, men blandt de nye medlemmer i cykelklubberne er der dog flest unge.

“Generelt er det en blandet flok, men særligt blandt vores helt unge mellem 8-14 årige, har vi oplevet en stigning, faktisk en fordobling af medlemstallet de seneste to år,” siger Johnny Franck.

Hipt at cykle

Der er to hovedårsager til, at cyklingen oplever øget popularitet ifølge Johnny Franck. Cykelklubberne er blevet bedre til aktivt at opsøge nye medlemmer og som eksempel på det, nævner Johnny Franck CK Aarhus´s initiativ med at oprette et cykelakademi, hvor man kan lære de helt grundlæggende ting som at lægge på hjul og kører i flok. Den anden grund er, at det er blevet hipt at cykle.

“Det er blevet hipt at cykle. For nogle år siden begyndte erhvervsledere og andre folk fra toppen af samfundet at cykle, og det har langsomt bevæget sig nedad i samfundslagene. For nogle år siden var det golf, der var populært blandt samfundets top. I dag er det cykling,” siger han.

Lys fremtid

De to formænd ser ingen grund til, at den øgede interesse for cykling ikke fortsætter. Johnny Franck påpeger dog, at det er vigtigt, at cykelklubberne skal udvikle sig på det organisatoriske plan, der er en vigtig del, hvis medlemmerne skal have en god oplevelse.

“Cykling er jo en enmandssport, og det betyder, at der skal en ret stor og god organisation til, før hvert enkelt medlem kan udvikle sig,” siger han.