Erhvervsakademi: De første i Europa

Af Karoline Kaspersen.

Erhvervsakademi Aarhus har fået en uddannelse i miljøteknologi føjet til listen, og de nye studerende starter til august. Holdet bliver de første i Europa, der kan kalde sig miljøteknologer.

Der findes ingen lignende uddannelser inden for miljøområdet på samme praktisk niveau, og uddannelsen er den første af sin art i Europa. Dens kompetencer henvender sig til virksomheder med det formål at optimere løsningerne på deres problemstillinger og den forurening de laver.

Virksomhederne skal overholde miljølovgivningen, og det kan vi med denne uddannelse hjælpe dem med,” siger Dorte Ydemann Pedersen uddannelseschef hos Erhvervsakademi Aarhus.

Efter henvendelser fra flere virksomheder, der har problemer med at få kvalificeret arbejdskraft, er den nye uddannelse nu en realitet.

En uddannelse med hænderne i skidtet

Udannelseschef Dorte Ydemann Pedersen glæder sig over den nye uddannelse, som er baseret på, at de studerende kan arbejde praktisk med de ting, de undervises i. Og det er de studerende, der vil arbejde praktisk, som uddannelsen henvender sig til, for de studerende kommer ikke til at sidde bag et skrivebord hele dagen.

Vi skal have installeret solceller på taget, og vi har fået lavet en grundvandsboring og et rensningsanlæg, som man kan arbejde med,” siger hun.

Dorte Ydemann Pedersen nikker genkendende til spørgsmålet om, at netop det faktum er en del af, at Danmark går forrest i kampen om grøn energi. Uddannelsen har især fokus på grøn energi og bæredygtighed.

Gode jobmuligheder

Eftersom det er virksomhederne, der har henvendt sig, tror Dorte Ydemann Pedersen på, at der er gode jobmuligheder indenfor faget. Hun fortæller, der er et behov for arbejdskraften allerede nu. Af samme grund har akademiet også sikret praktikpladser til det første hold studerende, som principielt ellers selv skal finde deres praktikpladser som de andre studerende.

Dorte Ydemann Pedersen er overrasket over, hvor populær uddannelsen allerede er.

Vi forventer at få ansøgninger fra mere end de 32, der kan være på et hold, men heldigvis starter vi endnu et hold op efter jul, og vi regner med at lave flere hold.”

Tirsdag den 8. maj holder Erhvervsakademi Aarhus informationsaften om den nye uddannelse, hvor alle er velkomne til at komme og høre mere om den.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *