De billige lejeboliger forsvinder

Antallet af studerende i Aarhus stiger. Samtidig er der færre og færre lejeboliger, der kan betales af studerende

Tekst: Kim Krasuld

Der er nedgang i antallet af billige lejeboliger i Danmark. Ifølge Lejernes Landsorganisation – LLO – er der i de sidste ti år forsvundet 59.000 billige lejeboliger. I samme periode er der kun bygget 10.600 nye. Derfor er udbuddet af de billige boliger, som unge studerende og enlige med lav indkomst kan betale, faldet med 48.400.

I 2019 vil der være 100.000 flere unge end der var i 2009. Mange af dem skal bo i landets store studiebyer, og det vil gøre efterspørgslen på billige lejeboliger endnu større. Også i Aarhus. Det er blandt andet loven, der volder problemer, for prisen på mange lejeboliger stiger eksplosivt efter istandsættelse.

Huslejestigning på 80 procent

I Aarhus Kommune giver man ikke tilladelse til opførelse af små lejligheder. Det medfører, at antallet af smddgjiodsfjghpo df is der bliver t. det ren ed bliver ledig, kanne hæveser moderniseres for et minimumbeløb. For hvis der bliver å billige lejligheder ikke øges, selvom antallet af studerende vokser år for år.

Samtidig er lovgivningen direkte årsag til voldsomme prisstigninger, hvis der moderniseres for et minimumbeløb. Når en lejlighed bliver ledig, kan udlejeren hæve huslejen betydeligt, hvis lejligheden istandsættes for cirka 2.000 kroner per kvadratmeter. Ifølge LLO betyder en modernisering for 100.000 kroner af en lejlighed på 50 kvadratmeter en gennemsnitligt stigning i huslejen fra 2400 kroner til 4400 kroner – en stigning på over 80 procent.

Enhedslisten vil ændre loven

Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag, der skal gøre en ende på udlejernes mulighed for at hæve huslejen efter modernisering. Det går nærmere bestemt ud på at fjerne den pågældende paragraf. Desuden vil de ændre på anden paragraf, så udlejerne ikke kan gradbøje den og derved fortsætte med at hæve lejen efter modernisering.

Enhedslisten peger også på en anden konsekvens end huslejestigninger. Det er nemlig sjældent energieffektiviserende modernisering, der er skyld i stigningerne. Derimod er det ofte nye køkkener og badeværelser, det drejer sig om.

Forslaget skal efter planen behandles af folketinget den 15 maj.

Fakta om betalelige boliger        
  • Definitionen på en betalelig bolig er en husleje inklusiv el, vand og varme på maksimum 3500 kroner om måneden.
  • 22.000 små lejligheder er forsvundet de sidste ti år. De er enten revet ned eller lagt sammen til større lejligheder.
  • I samme periode er 28.000 andelsboliger gået væk fra at være såkaldte betalelige boliger på grund af prisudviklingen.
   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *