Fællesskab og frit fald i Aarhus Faldskærmsklub

Mange af landets bedste faldskærmsspringere kan ses til DFU Open, og hvis man tør, kan man prøve et tandemspring. Det skal dog bookes i forvejen på telefon 60620215. Foto: Gorm Branderup

 

I denne weekend har faldskærmsspringere fra hele landet sat hinanden stævne til DFU Open hos Århus Faldskærmsklub i Tirstrup. For dem er faldskærmsspring ikke bare noget, der skal prøves mindst en gang i livet, men en uundværlig del af en god sommerweekend. Og studerende kan også være med, selvom SU’en sætter visse grænser.

Tekst: Signe Sørensen

”En, to, tre, fire, fem, seks, syv… tretten, fjorten, femten! De er der alle sammen,” tæller Morten Lisberg Olsen højt. Morten er 26 år, og læser til Produktionsteknolog. Mens det meste af Aarhus’s ungdom er at finde i Uniparken, hvor den berygtede kapsejlads løb af stablen, sidder han og Paul Stoffers, som studerer Almen Erhvervsøkonomi, på den solvarme asfalt på en lille vej ved Tirstrup, en kilometer eller to fra Aarhus Lufthavn. Herfra tæller de faldskærme, efterhånden som de folder sig ud og fylder luften som farverige mælkebøttefrø.

Deres job er at holde styr på, hvor mange springere der er i flyet, og holde øje med dem, når de har slået deres faldskærm ud. På den måde bliver det opdaget, hvis en af springerne er i problemer: Hvis faldskærmen ikke folder sig ordentligt ud, eller nogle af dem støder sammen, eller en af dem ikke når hjem til landingspladsen. Denne torsdag har der der for eksempel været et reservetræk, hvilket vil sige at en springer udløser sin reserveskærm, fordi hovedskærmen ikke virker ordentligt. En enkelt elev nåede ikke tilbage til pladsen, og måtte hentes i bil et par kilometer fra landingspladsen.

Se fotoreportage fra DFU Open her

Faldskærmsspring kan finansieres – også af SU

”Jeg har egentlig altid villet det. Jeg troede bare altid det var rockerdyrt, men så galt er det jo ikke,” forklarer Paul om, hvorfor han for et par år siden besluttede at lære at hoppe i faldskærm. Både han og Morten er på SU, men klarer sig alligevel.

Der kan dog ikke være tvivl om, at faldskærmsspringning er en lidt pebret hobby. Århus Faldskærmsklub afholder elevkurser en gang om måneden i sommerhalvåret. Det koster 2200 kr at deltage i. Og hvis man gerne vil købe sit eget udstyr, løber det hurtigt op i titusindvis af kroner. Derudover skal man have minimum 40 spring, for at opnå C-certifikat, ”faldskærmskørekort”. Paul tog sit certifikat over en periode på to år, så udgifterne blev spredt ud.

”Med skærmleje, hvis du er elev, koster et spring hurtigt 160-70 kr. halvanden hundrede kr pr spring. Men altså, tager du i byen fredag, så er det jo tre øl,” som Paul siger. Morten tilføjer:

”Det er federe at tage herud og bruge weekenden, i stedet for at ligge med tømmermænd halvdelen af den, synes jeg.”

Der er da også del studerende i klubben. Mange af dem er såkaldte ”karusselelever”, som tager et enkelt spring eller to, for at kunne krydse det af deres ”to-do-before-I-die list”. Men for andre bliver det en fast hobby.

”Jeg bliver ved til jeg dør. Ikke til jeg dør af det her, men til jeg dør,” griner Paul.

”Vi laver en Meyer,” tilføjer Morten. Meyer er i 80’erne, ryger pibe, og springer i Århus Faldskærmsklub, ganske ugeneret af sin alder.

Frivilligt arbejde driver værket

Hele Store Bededagsferien kommer for både Paul og Morten til at foregå på springpladsen i Tirstrup. Dels med at springe, men især med at hjælpe til. De er ikke de eneste. En pæn del af Århus Faldskærmsklub har hjulpet med at stable begivenheden på benene, og hjælper nu med at gennemføre den. Faldskærmssporten er i høj grad drevet af frivillige hænder. Derfor går der rigtig meget tid med sporten. Senest har Århus Faldskærmsklubs medlemmer brugt flere måneder på at bygge en ny pakkehal, hvor springerne kan pakke deres skærme, i læ for vind og vejr.

Man kan altid blive bedre

At springe i faldskærm beskrives som ”fucking sjovt” af Paul, og ”vildt” af Morten. Det er måske svært at beskrive nærmere, men der kan sættes tal på: Morten springer lidt over middag sit første spring under DFU Open fra fire kilometers højde. Inden han udløser faldskærmen i ca. en kilometers højde, falder han frit i 67 sekunder, med en tophastighed på 232 km/t. For de fleste lyder det rigelig vildt i sig selv, og Paul og Morten er også indtil videre tilfredse med det.

”Men mere avler mere, som man siger. Man bliver ikke længere lige så begejstret hver gang, som man gjorde i starten. Derfor presser man sig selv til at blive bedre til de områder, man ikke er så god til,” siger Morten. Med tiden håber Paul for eksempel at BASE jumpe – dvs. hoppe i faldskærm fra et fast afsæt, fx en klippe, en høj mast, en bro, eller en bygning.

Der går dog årevis, inden Paul, og måske Morten, når dertil. Der er masser af ting at lære i faldskærmssporten, og springerne anses ikke for erfarne, før de har hoppet mange hundrede gange.    Det kræver 40 spring og flere beståede prøver at opnå et C-certifikat.

Med certifikatet i hånden må man springe uden instruktør overalt i verdenen. Hvis man vil, kan man herefter løbende tage prøver, som giver tilladelse til at flyve med kamera, med hovedet nedad (og dermed med meget højere fart end hvis man flyver på maven), med en passager på maven (tandem), og meget andet.

”Det sjove aspekt er jo også, at det er vanvittigt svært. Det er ikke svært at komme ned og lande, men det er svært at blive god til det. Skærmflyvning og sådan noget. Det trigger, at man kan blive bedre og bedre,” siger Morten.

Ventetid i godt selskab

Til et stævne som DFU Open, går der meget tid med at springe, endnu mere tid med at arbejde frivilligt for klubben hvis man er frivillig, men allermest tid går der med at hygge. Mellem turene op i flyveren diskuteres vejret, gode historier fra tidligere spring, privatlivet og verdenssituationen. Og når der ikke længere springes, findes guitarene og øllene frem, og lejrbålet tændes, mens man sammen venter på dagslyset og næste dags spring. Selskabet er uundværligt, når ventetiden skal fordrives.

”Man er jo også nogle gange herude i weekender, hvor vejret ikke bliver godt. Så finder man ud af, at der er nogle gode mennesker og en god stemning herude,” siger Morten.

Inden man overvejer at begynde at springe i faldskærm, skal man dog kende til en sidste udgift: Øl. Baren i klubhuset åbner for servering, når der lukkes for spring. Og i faldskærmssporten udløser næsten alt en omgang: Når man får sit C-certifikat (ved samme lejlighed rulles man også ind i sin skærm), hvis man lander for langt fra landingspladsen (grænsen kaldes en ”beerline”), hvis man er nødt til at udløse sin reserveskærm, og meget andet.

I denne weekend kan Morten se frem til at give en omgang, når han får sit spring nr. 100, en af de kommende dage.

 

Se TV2 Østjyllands indslag fra DFU Open torsdag d. 3. maj

Læs mere om Århus Faldskærmsklub her

Tilskuere er velkommen til DFU Open. Læs om DFU Open her

 

One thought on “Fællesskab og frit fald i Aarhus Faldskærmsklub”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *